Diarré - Kostråd

I denne patientinformation kan patienter og pårørende læse om diarré og hvordan man sikrer sig et mildt forløb. I informationen er der blandt andet lavet en liste over hvad patienter med fordel kan indtage, og hvad de skal undgå.

Information og vejledning til patienter og pårørende om kostråd ved diarré.

Diarré er en hyppig bivirkning til f.eks. kemoterapi, strålebehandling, behandling med antibiotika eller den smitsomme maveinfektion norovirus, også kaldet roskildesyge.

Diarré medfører, at du hurtigt kan komme i underskud af energi, væske, salte og mineraler og det er derfor vigtigt, at forsøge at kompensere for det tabte, med det du spiser og drikker.

Har diarréen varet i flere dage, kan det påvirke tarmen, så den i mindre grad kan fordøje og optage mælkesukker (laktose). Derfor kan indtag af mælkeprodukter forværre din diarré.

Banan virker stoppende ved diarré Foto: Colourbox.

Gode råd

  • Spis mange små måltider, gerne 6-8 om dagen.
  • Spis mad der har stuetemperatur, da det er mest skånsomt for tarmen.
  • Tyg maden grundigt, så er den lettere at fordøje.

Følgende kostråd kan mindske eller afhjælpe diarréen. Kostrådene er baseret på erfaringer fra andre patienter og viden om forskellige fødevares effekt og optagelse i mave-tarm systemet. Inden du afprøver kostrådene, er det vigtigt at tale med personalet, om du eventuelt får medicin, der kan påvirke din diarré fx afførende medicin.

Følgende fødevarer bør du undgå under diarré:

  • Brød med klid, frø og kerner samt øllebrød
  • Luftdannende grøntsager som kål, porrer, løg, ærter og grønne bønner samt alle rå grøntsager.
  • Indledningsvis mælk og mælkeprodukter – når diarréen er aftagende, kan du vælge syrnede mælkeprodukter som Cultura, kærnemælk o. lign.
  • Frugt, henkogt frugt og frugtgrød, med undtagelse af grønne bananer og æblemos/fortyndet æblejuice.
  • Kaffe og alkohol.
  • Stærkt krydret, røget og hårdt stegt mad
  • Fødevarer med kunstige sødestoffer som sorbitol, maltitol og xylitol, fordi de kan virke afførende.

Følgende fødevarer kan du med fordel spise under diarré:

  • Havregryn, lyst brød uden klid, frø og kerner fx ristet franskbrød, tvebakker, havresuppe, havregrød, rismelssuppe, bondebrød, sigtebrød, lyst knækbrød og kiks.
  • Kogte og bagte grøntsager, gerne rodfrugter.
  • Banan - jo grønnere, jo bedre
  • Skæreost og bløde oste (ost indeholder ikke laktose)
  • Kartofler, kartoffelmos, hvide ris og hvid pasta.
  • Fjerkræ, fisk, farsretter, pålæg og æg.
  • Brug gerne laktosefri mælk, da den indeholder næring
  • Begræns indtag af fedtrige fødevarer fx smør, fløde, cremefraiche
  • Ernæringsdrikke som Nutridrink, Fresubin og Resource kan anvendes ved diarré, men vær opmærksom på, om de øger diarréen, da de er meget koncentrerede.

Væske

Ved diarré mister kroppen en del væske. Drik derfor rigeligt med væske, ca. 2-3 liter dagligt. Hvis du er undervægtig, er det vigtigt, at væsken indeholder kalorier som fx cola eller andet sodavand men ryst gerne noget kulsyren af, så en del af bruset forsvinder.

Kalium

Ved diarré kan kroppens indhold af Kalium blive lavt, derfor er det en god idé at spise og drikke fødevarer med et højt indhold af Kalium fx kogt fisk, banan, kartoffelmos, kogte grøntsager/kartofler, mineralvand med salt og fortyndet æblejuice/ tomatjuice.

Stoppende medicin og kosttilskud

Hvis din diarré ikke er betinget af virus eller bakterier, kan det være en god idé at få noget stoppende medicin, tal med din læge og sygeplejerske om det. Ved diarré er tarmens naturlige bakterieflora ødelagt, derfor kan et tilskud af mælkesyrebakterier hjælpe til at få den genskabt, fx kan du tage produktet Dicoflor60, 2 kapsler dagligt. Det kan i nogle tilfælde også være gavnligt at bruge HUSK tilsat kalk, da HUSK suger væske og kalken virker stoppende.

Dagskostforslag

Morgenmad:

  • Ristet toast med smør og ost, marmelade, banan, chokoladepålæg eller mildt kødpålæg.
  • Røræg med lyst brød til.
  • Havregrød/vandrisengrød kogt på laktosefri mælk eller vand, med smørklat, kanelsukker, æblemos eller banan i skiver.

Frokost og middagsretter:

  • Omelet med kogte kartofler i skiver eller fint revet rå kartoffel (som røsti).
  • Risengrød kogt på laktosefri mælk eller på vand som vandrisengrød med lidt æblemos/kanel og smørklat
  • Pandekager med fyld
  • Toast med skinke og ost
  • Sandwich med æg, mildt pålæg, ost mm.
  • Middagsrester
  • Suppe gerne kogt på kartofler og rodfrugter, den må gerne smage af noget, men undgå at tilsætte meget løg, kål og porre. Smag fx til med muskatnød eller friske krydderurter som persille, basilikum mm.
  • Tilsæt gerne kødboller, kogt kylling, fisk eller skaldyr for at få proteiner.
  • Kartofler/rodfrugter kogte eller ovnbagte evt. som mos.
  • Dampet eller bagt fisk, fjerkræ samt farsretter er lettere at fordøje end hele stykker rødt kød.

Mellemmåltider:

  • Saltstænger eller salte kiks med eller uden ost.
  • Chokoladekiks, mariekiks.
  • Lyst knækbrød med smør og/eller pålæg.
  • Tørkager, alm. skærekage, roulader uden nødder.
  • Pandekager eller klatkager med sukker og marmelade Du skal være opmærksom på, at disse kostråd kan medføre ensidig kost. Lev derfor kun efter disse kostråd i den periode du har brug for det.
Redaktør