Du har fået et brud på din rygsøjle. Behandlingen består i at bruge et lændestøttebælte (også kaldet Quick Draw korset) for at lindre dine smerter. Formålet er at holde dig i gang med dine daglige rutiner, mens din rygsøjle heler. En fysioterapeut vejleder dig i, hvordan du bedst hviler og bevæger dig. Vi taler også med dig om, hvornår du må tage lændestøttebæltet af, og hvordan du gør.
Det er individuelt, hvor længe man skal være på hospitalet.
Du skal have lændestøttebæltet på i cirka 3 måneder, eller indtil lægen har vurderet, at du må tage det af.