Blødning og smerter tidligt i graviditeten

Mange kvinder oplever at have smerter i de første 12 uger af graviditeten. Omkring en tredjedel af alle gravide oplever en mindre blødning i graviditeten.

Mange kvinder oplever at have smerter i de første 12 uger af graviditeten. Omkring en tredjedel af alle gravide oplever en mindre blødning i graviditeten. I de fleste tilfælde forløber resten af graviditeten uden problemer.

Hvorfor har jeg blødning eller smerter?

Ofte kan vi ikke give nogen forklaring på blødning og smerter i den tidlige graviditet. Men blødning og smerter kan være et tegn på truende abort eller på, at fosteret ikke sidder inde i livmoderen, men i stedet i æggelederen.

Kontrolforløb

Ultralydsskanning er en god metode til at se, hvor fosteret har sat sig fast, og om der er hjerteaktion på fosteret. Hvis du er meget tidligt i graviditeten, er det ikke sikkert, at vi endnu kan se fosteret ved en skanning. Du vil både blive undersøgt med ultralydsskanning og få taget en blodprøve for at måle graviditetshormonet HCG i dit blod.
Hvis HCG-værdien i dit blod ikke stiger normalt, kan det tyde på en graviditet udenfor livmoderen, eller at du er ved at abortere. Sammenhængen mellem HCG-værdien og ultralydsbilledet kan ofte forklare, hvor graviditeten sidder, og hvordan graviditeten udvikles. Det er ofte nødvendigt med flere HCG-målinger. HCG måles med mindst to dages mellemrum.

Hvor får jeg taget blodprøven?

Blodprøven kan tages i blodprøveambulatoriet:
Nordsjællands Hospital Hillerød, hverdage mellem 7.30 – 9.00.
Nordsjællands Hospital Frederikssund, hverdage mellem 7.30 – 9.00.
Sundhedshuset i Helsingør, man., tirs., tors., fredag 7.00 – 9.00 og onsdag 10.00 – 12.00.

Svar på prøven og videre plan

Efter blodprøven er taget, tager du hjem. Du får svar og besked om videre plan i e-Boks en af de følgende hverdage.

Hvis vi har behov for at se dig hurtigt, ringer vi dig op når lægen har set svaret på blodprøven.

Dato for blodprøve (HCG)  _________________
Tid til evt. kontrolskanning  ________________

Hvad gør jeg, hvis jeg får det dårligt?

Hvis du har kraftig blødning eller kraftige smerter, bør du kontakte vores akutsygeplejerske på telefon 48 29 59 65.


Med venlig hilsen


Personalet 
Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling
 

Redaktør