Blodprop i benets dybe vener

Kort om blodprop i benet

Venøse blodpropper sidder altid i de blodårer, der kaldes venerne. Venerne er de årer, der fører blodet fra kroppens mindre blodårer til hjertet. Venøse blodpropper sidder oftest i benene eller i bækkenet. En blodprop i de store dybe vener i benet eller bækkenet kaldes for dyb venetrombose (DVT).

Årsager til en blodprop i benet

En blodprop i benet er en forholdsvis hyppig sygdom. Der findes nogle forskellige faktorer, som øger risikoen. De kan deles op i faktorer, der er forbigående, mulige at behandle og vedvarende:

Faktorer, der er forbigående:

En større operation.
En større skade på kroppen.
Kortere perioder med benene i gips eller bandage.
Længerevarende sengeleje.
Infektioner.
Graviditet.
Lange fly-, bus- eller bilrejser.
Hormonbehandling og p-piller.

Faktorer, der kan behandles:

Kronisk hjerte- eller lungesygdom.
Kronisk infektion/betændelse.
Kræftsygdom.
Overvægt.
Åreknuder på benene.
Cyste i knæleddet.

Faktorer, der er vedvarende:

Forstyrrelser i blodets evne til at størkne (fx ved faktor V Leiden-mutation, protrombin-mutation, antifosfolipid-antistoffer, høj plasmakoncentration af størkningsfaktor eller mangel på antitrombin, protein C eller protein S).
Tidligere blodpropper i venerne.
Høj alder.

I op til 40% af tilfældene er det ikke muligt at finde årsagen til, at blodproppen opstår.

En blodprop i de dybe vener øger ikke risikoen for en blodprop i hjertet og hjernen, da disse blodpropper dannes i de blodårer, der kaldes arterierne. Arterierne fører blodet fra hjertet ud til organerne. Blodpropper i hjertet og hjernen skyldes ofte åreforkalkning, og risikoen her øges især ved forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk, sukkersyge og rygning.

Symptomer på en blodprop i benet

Symptomerne på en blodprop i benet kan fx være:

Hævelse.
Ømhed.
Rødme.
Ophobning af blod og væske i benet, det gør at benet hæver og føles varmt.

Smerterne aftager oftest i løbet af de første par dage, efter behandlingen med blodfortyndende medicin startes. Det kan dog i sjældne tilfælde vare nogle uger. Hævelsen mindskes ofte i løbet af den første uge, men kan i nogle tilfælde vare længere. Nogle patienters ben vil hæve sidst på dagen længe efter, at den blodfortyndende behandling er startet.

Sådan stilles diagnosen

Vi ultralydsskanner dit ben.

Medicinsk behandling

Du får blodfortyndende medicin

Til behandling og forebyggelse af nye blodpropper får du medicin, som får blodet til at størkne langsommere. Medicinen kaldes anti-koagulationsbehandling eller AK-behandling.

I de fleste tilfælde får du medicinen som tabletter. I særlige tilfælde behandles blodproppen med indsprøjtninger. Ved meget store blodpropper i låret og bækkenet, kan blodproppen fjernes inden for 14 dage gennem et kateter med medicin, der opløser blodproppen.

Efter 3-6 måneder vil blodproppen være helt opløst, eller der kan være små rester tilbage.

Der ligger et identitetskort i medicinpakken

I din medicinpakke ligger et identitetskort, som du altid skal have på dig. Kortet fortæller, at du er i behandling med blodfortyndende medicin. Du skal vise kortet, hver gang du skal til læge, tandlæge eller andre behandlere.

Du kan få bivirkninger

Al medicin kan give bivirkninger. Ved behandling med blodfortyndende medicin er den hyppigste bivirkning øget tendens til blødning, fx hvor sår og rifter bløder i længere tid. Andre sjældne bivirkninger er udslæt. Bivirkningerne forsvinder, når behandlingen stopper.
Hvis du oplever bivirkninger, er du altid velkommen til at kontakte Kardiologisk Ambulatorium eller din egen læge.

Det skal du være opmærksom på

Ring 112 ved åndenød eller smerter i brystet

Hvis du får pludselig åndenød eller smerter i brystet, skal du ringe 112, da det kan være tegn på, at blodproppen i benet eller en del af den har revet sig løs og er ført med blodet op til lungerne. Her kan blodproppen sætte sig fast som en ny blodprop i lungerne.

Kontakt din egen læge ved kraftig næseblødning, store blå mærker eller blod i din urin eller afføring

Du skal kontakte din egen læge eller Akuttelefonen 1813 uden for din egen læges åbningstid, hvis du bløder kraftigt fra næsen, får store blå mærker eller opdager blod i din urin eller afføring. Det kan være nødvendigt at undersøge, om den øgede blødningstendens skyldes en for kraftig virkning af den blodfortyndende medicin.

Sygemelding

Du kan oftest gå på arbejde kort tid efter, at du er startet i medicinsk behandling. Hvis du i starten har mange gener fra benet, kan det dog blive nødvendigt med en kortere sygemelding. Du kan få en sygemelding hos din egen læge.

Brug støttestrømpe

Efter en blodprop i venerne, har du en lidt øget risiko for flere blodpropper. Formålet med at bruge en knælang støttestrømpe er at forebygge vedvarende hævelse af benet, åreknuder og sår. Sørg for, at strømpen sidder helt tæt til benet uden folder. Du skal kun have en støttestrømpe på, når du er vågen. Du må dog gerne tage den af, hvis du sidder med benet oppe i løbet af dagen.

Hvis dit ben hæver i løbet af dagen, kan du hæve sengens fodende med en pude eller et foldet tæppe, som du kan hvile foden på.

Ved længere rejser i fly, bus eller bil anbefaler vi, at du bruger støttestrømper, laver øvelser under turen og sørger for at drikke væske nok.

Hvis dit ben bliver ved med at være hævet, kan du søge om tilskud til støttestrømper fra din kommune.

Du må gerne dyrke motion

Regelmæssig motion og anden fysisk aktivitet forebygger hævelse af dit ben og mindsker risikoen for, at der på længere sigt kommer uro i benet og eksem. Det er generelt vigtigt, at du bruger musklerne i benene så meget som muligt for at holde blodomløbet i gang. Fx ved at gå ture, tage trappen i stedet for elevatoren og cykle i stedet for at køre bil.
Hvis du ligger i sengen i længere tid, skal du sørge for dagligt at bevæge dig i det omfang, det er muligt.

Vægttab

Overvægt er med til at øge risikoen for en ny blodprop. Du kan mindske den risiko ved at tabe dig, hvis du er overvægtig. Den bedste og mest holdbare måde at tabe sig på er at kombinere en ændret kost med mere motion.

Genoptag seksuel aktivitet, når du er klar

Du kan genoptage seksuel aktivitet, når du har kræfter og lyst til det. Det kan ikke skade dig.

Kom til kontrol

Efter din behandling bliver du tilbudt at komme til opfølgende kontrol hos os. Hvis vi ikke har aftalt en tid med dig på hospitalet, indkalder vi dig med digital eller fysisk post.

Ved behandling med Xarelto, Eliquis, Pradaxa eller Lixiana skal du have kontrolleret din nyrefunktion ved blodprøver hver 3. måned. Hvis din behandling bliver livslang, skal du aftale løbende at få taget blodprøver hos din egen læge.

Øvelser

Vi anbefaler, at du laver venepumpeøvelser flere gange om dagen for at sikre et godt blodomløb og mindske risikoen for blodpropper. Du kan lave øvelserne både siddende og stående.