Blevejningstest

Vejledning til hvordan du udfører blevejningstest

En blevejningstest kan hjælpe med at afgøre omfanget af ufrivillig vandladning. Her kan du få nærmere information om, hvordan testen foregår. Du er også altid velkommen til at kontakte personalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 


24-timers blevejningstest

En blevejningstest giver dig information om omfanget af ufrivillig vandladning over en periode på 24 timer. Grænsen for inkontinens er sat ved 8g/24 timer. 


Sådan foregår testen
Bletesten udføres som hjemmetest i dine vante omgivelser:

  •     Brug venligst de udleverede bleer (bind) i en 24-timers periode.
  •     Bleerne (bindenes) indpakning og klæbestrimmel lægges retur i posen.
  •     De brugte bleer (bind) gemmes i de vedlagte plastikposer, der lukkes -      så fordampning undgås. 
  •     Posen med rene og brugte bleer (bind) afleveres i Gynækologisk                  Ambulatorium G 0122 umiddelbart efter testens afslutning. 
  •     Vi anbefaler, at testen udføres døgnet før, du har den næste tid i Afsnit       G 0122. 

Hvis ufrivillig vandladning (inkontinens) kun forekommer i visse situationer, for eksempel når du laver gymnastik, bør testen udføres i dette døgn. 
Det totale urintab vurderes ved, at sygeplejersken vejer alle bleerne (bind) før og efter testen. 
Testen bør ikke udføres, hvis du har menstruation eller blærebetændelse. 


Venlig hilsen

Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Urogynækologisk Team.

Redaktør