Gå til hovedindhold

Bandage

Når du har bandage på, skal du være opmærksom på, om du er ved at udvikle tryksår under bandagen. Læs her, hvad du skal gøre ved tegn på tryksår.

Vær opmærksom på

Hold øje med, at du ikke er ved at udvikle tryksår under bandagen

Et tryksår er en vævsskade i huden, der opstår på grund af tryk eller gnidning. Det er derfor vigtigt at huden under bandagen tilses, og at bandagen tilrettes.

Kontakt os eller din egen læge, hvis:

  • bandagen trykker, strammer eller gnaver
  • du får en sovende eller prikkende fornemmelse i huden, fx hvis du har fået en knæbandage på, og dit underben, din fod eller tæer begynder at føles som vat eller huden bliver bleg, kold eller følelsesløs
  • du får tiltagende smerter, fx brændende eller sviende smerter (kan føles som en hudafskrabning).

Hold benet eller armen højt

Sørg for ofte at holde kropsdelen, der har bandage på, højt. Læg fx en pude under armen eller benet, når du sidder eller ligger. På den måde forebygger du hævelse under bandagen. Hævelse øger risikoen for tryksår.

Ved tegn på tryksår skal du kontakte

  1. Hvis du har planlagte aftaler med hospitalet, skal du kontakte Ortopædkirurgisk Ambulatorium på tlf.: 4829 3621. Det gælder også for dig, der er opereret på Friklinikken i Frederikssund og på Dagkirurgisk Afdeling 0162 på Hillerød.
  2. Udenfor vores åbningstid kan du ringe til 1813, som vil henvise dig til Skadestuen.
  3. Hvis du ikke har planlagte aftaler med hospitalet, skal du henvende dig til egen læge ved behov.
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden