Aortadissektion - en rift i hovedpulsåren

Indhold

Denne vejledning beskriver den medicinske behandling og pleje hos patienter med aortadissektion. Du er blevet indlagt med en rift i hovedpulsåren også kaldet aortadissektion. Ubehandlet er det en alvorlig livstruende tilstand.

Denne skriftlige information er en hjælp til dig og dine nærmeste, således I kan få et overblik over indlæggelsen og tiden efter udskrivelse. Pjecen kan ikke stå alene, hvis du har spørgsmål, så spørg personalet.

Der er plads sidst i folderen til, at du kan skrive dine spørgsmål og kommentarer ned, så du kan huske det hele.

Jeg er indlagt med en rift i hovedpulsåren - aortadissektion

Hvad er aortadissektion?

En pludselig opstået rift i hovedpulsåren (aorta) kaldes også en aortadissektion. Hovedpulsåren fordeler blodet fra hjertet til alle organer i kroppen. Hvis der opstår en rift på indersiden af hovedpulsåren, kan blodet blive presset ud i blodkarrets væg og danne en blodansamling, der kan brede sig i opad- eller nedadgående retning. Dette kan føre til, at sidegrene (kar) fra aorta bliver afklemt, fx kranspulsårerne til hjertet eller en pulsåre til indre organer. Blødningen i karvæggen kan også trænge videre ud på ydersiden, så det begynder at bløde, eller at hovedpulsåren revner fuldstændigt.

Aortadissektion kræver akut indlæggelse og hurtig medicinsk behandling. I nogle tilfælde kræver sygdommen en operation via lysken i form af indsættelse af stabiliseringsmateriale kaldet en stent (TEVAR- Thorasic Endovascular Aorta Repair), andre gange med åben operation via brystkassen. Ved en operation erstattes den syge del af hovedpulsåren med en kunstig rørprotese. I nogle tilfælde behandles dissektionen medicinsk.

En rift i hovedpulsåren inddeles i to typer: Type A-dissektion og Type B-dissektion.

Type A-dissektion er i den del af hovedpulsåren, der er nærmest hjertet.
Type B dissektion er i den nedadgående del af hovedpulsåren.

Hvem får aortadissektion?

Den mest almindelige årsag til aortadissektion er ubehandlet forhøjet blodtryk gennem længere tid. Sygdommen kan være arvelig, og kan ses i forbindelse med forskellige bindevævslidelser samt ved åreforkalkning. Mænd rammes oftere end kvinder.

Hvordan har man det ved denne sygdom?

Symptomerne er oftest kraftige akutte smerter, og ofte indlægges man akut med ambulance.

Symptomerne på aortadissektion kan være forskellige. Det mest almindelige symptom er pludselig opståede og enten vedvarende eller forbigående smerter i brystet, der kan stråle om i ryggen, bag skulderbladene, op i nakken og i nogle tilfælde smerter i lænd og mave. Andre symptomer kan være kvalme, opkast, svedtendens og besvimelse. Der kan komme åndenød, synsforstyrrelser, hæshed og føleforstyrrelser i kroppen.

Hvad sker der under min indlæggelse

Antallet af undersøgelser kan være mange. Bed læge eller sygeplejersker om at notere dem under "Mine undersøgelser".

Hvilke undersøgelser skal du igennem?

Hjertediagram (EKG)
Blodprøver
Ultralydsscanning af hjertet kaldet TTE (transthorakal ekkokardiografi)
Røntgenbillede af lunger
CT-scanning med kontrast af brystkassen og maven
Måling af blodtryk, puls og iltmætning i blodet med kort intervaller - som oftest flere gange i timen i starten af behandlingen

Mine undersøgelser

Undersøgelse Dato Tid

_________________________________________________________________________________

Medicin og behandling

Behandlingen er først og fremmest medicinsk og har til formål at behandle smerter samt sænke blodtrykket for at bremse udviklingen af riften i aorta. Der gives ofte medicin i blodåren suppleret med tabletter, og du vil derfor få anlagt mindst et drop. I nogle tilfælde vil behandlingen være en akut operation, som enten kan være via lysken i form af indsættelse af stabiliseringsmateriale kaldet en stent (TEVAR- Thorasic Endovascular Aorta Repair), eller med åben operation via brystkassen. I alle tilfælde vil der være medicinsk behandling.

Observationer

I starten af din indlæggelse er det vigtigt, at du bliver i sengen, indtil tilstanden er stabil. Efterfølgende kan du ud fra lægefaglig vurdering få lov til at gå på toilettet, men indtil da er det fuldt sengeleje. Når din tilstand er stabiliseret, vil du få lov til at være oppegående i roligt tempo.

I de første døgn vil plejepersonalet måle dit blodtryk hyppigt med henblik på regulering af den medicinske behandling. Du vil opleve, at der ofte bliver reguleret på din behandling.

Du vil få påsat hjerteovervågning, som registrerer puls og hjerterytme.

I de fleste tilfælde er det nødvendigt at anlægge et blærekateter for at kunne observere nyrernes evne til at producere urin. Kateteret fjernes så snart, det ikke længere er nødvendigt.

Det er vigtigt at understrege, at måleresultaterne kan variere i løbet af døgnet. En enkelt måling med et blodtryk højere end det for dig fastsatte mål, må derfor ikke give grund til bekymring. Lægen og plejepersonalet er uddannet til at vurdere og justere på din behandling løbende.

Smerter

Smerter får blodtrykket til at stige. Det kan være et tegn på forværring i din tilstand, og dette er uhensigtsmæssigt. Det er derfor meget vigtigt, at du siger til, hvis der tilkommer smerter. Du vil få smertestillende medicin for at lindre smerterne.

Personlig hygiejne

I starten vil personalet hjælpe dig, så du ikke overanstrenges og derved får blodtryksforhøjelse. Du spørges også om dine afføringsvaner, og du får afføringsmiddel for at undgå forstoppelse. Fast sengeleje og noget af det smertestillende du får, kan give forstoppelse.

Ernæring

Du vil blive spurgt om din højde, vægt og appetit, da det er betydningsfuldt for sygdomsforløbet, at du indtager en kost, der er tilpasset dit energi- og proteinbehov. Ved behov tilbyder vi diverse kosttilskud og plejepersonalet/diætisten kan også være behjælpelig med at bestille specialkost.

Ro og hvile

Din komfort er vigtig, og vi tilbyder specialmadras, hvis det er nødvendigt.

Vær opmærksom på, at mange besøgende kan være en belastning. Aftal med dine nærmeste eller personalet, hvordan du foretrækker at få besøg. Det er meget normalt, at du føler træthed, og det er vigtigt at få søvn. Vi kan tilbyde dig sovemedicin ved behov, og i din velkomstpose er der ørepropper. På grund af det tætte observationsniveau med mange målinger, kan du opleve at få målt blodtryk flere gange om natten.

Angst og utryghed

Mange patienter oplever angst og utryghed i forbindelse med sygdom og indlæggelse. Du opfordres til, sammen med dine nærmeste, at tale med personalet, hvis du oplever angst og utryghed.

Rygning

Det er ikke tilladt at ryge på hospitalets matrikel. Ved indlæggelsen laver personalet en screening og tilbyder dig nikotinerstatninger ved behov. Vi har stor forståelse for, at det kan være vanskelig at lade være med at ryge under disse omstændigheder, men vi fraråder rygning.

Efter indlæggelse – hvad så?

Ambulant opfølgning

Hvilken opfølgning du skal til, og hvor ofte aftales i samråd med lægen inden udskrivelse. Ofte vil du blive CT-scannet efter 3 måneder, og herefter årligt i 5 år, hvor der holdes øje med om dissektionen udvikler sig.

Fysisk aktivitet

Hovedparten af patienter, der har haft en aortadissektion, skal være indstillede på kun at måtte udføre moderat fysisk aktivitet resten af livet. Blandt andet skal du undgå sport med høj intensitet, kontaktsport, styrketræning samt statisk belastning fx tunge løft. Moderat aktivitet fx gåture, jogging, svømning og dans må du gerne dyrke. Almindeligt havearbejde, cykling og sex er også ok, hvis det ikke føles ubehageligt.

I nogle tilfælde efter operation, hvor der ikke er restdissektion, er der efter almindelig heling som udgangspunkt ikke begrænsninger for fysisk udfoldelse livslangt. Spørg lægen før udskrivelse, hvilke begrænsninger, der gælder for netop dig. Opstart af motion bør altid foregå i samråd med læge eller fysioterapeut.

Sygemelding og arbejde

Det er meget individuelt, hvor længe det anbefales at være sygemeldt fra arbejde. Det afhænger af, om du er blevet opereret ved åben operation, med stent (TEVAR) eller konservativt(medicinsk) behandlet.

Mange er trætte i længere tid efter udskrivelse. I visse tilfælde vil du ikke kunne vende tilbage til dit nuværende erhverv, hvis du fx har et hårdt fysisk arbejde med tunge løft. Dette bør drøftes med en læge inden udskrivelse.

Rejser

Den offentlige sygesikring dækker ikke 2 måneder efter din indlæggelse eller ved væsentlige ændringer i din medicin. Kontakt under alle omstændigheder din rejseforsikring ved den mindste tvivl.

Forsikring
Mange mennesker har en privat forsikring, hvor der udbetales en engangssum ved akut kritisk sygdom. At have en aortadissektion kan i de fleste tilfælde udløse denne udbetaling.

Bilkørsel

Inden udskrivelse tager lægen stilling til, hvornår du må føre almindelig personbil igen. Der gælder særligt skærpede regler for erhvervskørsel, hvorfor det er vigtigt, at du før udskrivelse drøfter med lægen, hvilke regler der gælder for netop dig i forhold til erhvervskørsel.

Hvad hvis det sker igen?

Ved akut opståede bryst- eller rygsmerter eller tegn på lignende symptomer, som da du blev indlagt, skal du tinge 1-1-2. Oplys, at du tidligere har været indlagt med aortadissektion.

Hvad kan jeg gøre for at forebygge tilbagefald?

Reaktioner efter indlæggelse

Når du kommer hjem efter denne indlæggelse, kan der komme psykiske reaktioner i form af angst, depression og søvnbesvær. Det er muligt at få en henvisning til en psykolog hos din egen læge for at få drøftet din situation.

Hvad kan du selv gøre for at forebygge tilbagefald?

Arvelig disposition er noget, som vi ikke selv kan påvirke, men du kan påvirke nogle af de risikofaktorer, som kan bidrage til forværring og tilbagefald. Risikofaktorer hænger sammen med din livsstil. Livsstilsændringer tager tid og kræver overskud fra din side. Det kan virke uoverskueligt efter din indlæggelse. Husk på, at du forebygger forværring i din tilstand på sigt, og at selv små ændringer nytter, også selv om du ikke tager fat i alle risikofaktorer på en gang.

Forhold du kan påvirke:

Forhøjet blodtryk

Forhøjet blodtryk giver en høj risiko for hjertesygdom og aortadissektion. Det er derfor meget vigtigt, at dit blodtryk er velreguleret livslangt. Ved aortadissektion tilstræbes et blodtryk omkring 130 /80mmHg for de flestes tilfælde. Enkelte fx syndromassocierede arvelige aortadissektioner er målet 110/80mmHg. Blodtryksbehandlingen er dog altid individuelt og skal varetages i samarbejde med din praktiserende læge.

Mit mål for blodtrykket er ________________________
Hvor ofte skal det måles _________________________

Der kan være mange grunde til at dit blodtryk er for højt. Ofte findes der ikke en årsag, men det kan hjælpe at klarlægge, om der er noget i din livsstil, der kan være en medvirkende årsag.

Forhøjet blodtryk kan være arveligt betinget eller være et resultat af mangel på motion, overvægt, stress og kostvaner. Det er vigtigt, at du tager din blodtryksnedsættende medicin, som lægen ordinerer og kommer til de planlagte blodtrykskontroller.

Rygning

Er du ryger, vil rygestop være noget af det bedste, du kan gøre for dig selv. Rygestop medfører et fald i det systoliske blodtryk, hvilket har stor betydning for dine blodkar. Rygning er medansvarlig for åreforkalkning, som er medvirkende til aortadissektion.

Nikotinerstatningspræparater kan være en god hjælp til rygestop, da de tager en del af rygetrangen. Der findes forskellige typer nikotinpræparater: plaster, tyggegummi, sugetabletter m.m.

Under indlæggelsen vil plejepersonalet være behjælpeligt med at finde netop det præparat, der passer til dig. Du kan også blive henvist til kommunalt rygestop tilbud ved udskrivelsen.

Forhøjet kolesterol

Kolesterol er fedtstof, som er vigtigt for kroppen, men kun i den rette mængde. For meget kolesterol kan være skadeligt. Når der er for meget kolesterol i blodet, sætter det sig på indersiden af blodårerne og giver åreforkalkning, som gør det sværere for blodet at løbe gennem blodårerne. Åreforkalkning og som følge heraf forhøjet blodtryk kan give aortadissektion. I de fleste tilfælde, er der startet medicinsk behandling for forhøjet kolesterol under indlæggelsen.

Alkohol

Vi anbefaler, at du holder dig under de genstandsgrænser, der er fastsat af Sundhedsstyrelsen.

Sukkersyge

Hvis du har sukkersyge (diabetes) er en optimal regulering af blodsukkerværdier den bedste måde at undgå hjertekarsygdom, herunder aortadissektion. Vi anbefaler, at du går til kontrol hos din egen læge eller på hospitalet.

Stress

Det er vigtigt at vide, hvad der belaster dig, og hvad du kan gøre for at undgå det.

·         Er det muligt for mig at ændre belastningerne i arbejdslivet?
·         Kan jeg ændre på forhold i mit privatliv?
·         Hvordan finder jeg bedst ro og balance?
·         Hvad vil jeg gerne bruge min fritid til?
·         Hvad giver mig livskvalitet?

Stress virker mindre belastende på helbredet, hvis man spiser sundt, er fysisk aktiv og ikke ryger. I en vis udstrækning kan man forebygge stress ved at leve sundt.

Medicin

Ved udskrivelsen får du udleveret og gennemgået et medicinskema af en farmakonom eller en sygeplejerske. Det er meget vigtigt, at du spørger ved tvivl vedrørende medicinen.

Husk, hvis du oplever bivirkninger, er det ikke hensigtsmæssigt at stoppe med indtagelse en af den ordinerede medicin. Kontakt i stedet for din læge, som vil kunne foretage eventuelle medicinomlægninger.

Med venlig hilsen

Personalet på 0641

Til noter og spørgsmål

_________________________________________________________________________________