Årsagen til amputation er oftest kraftige smerter og/eller kroniske sår på grund af dårligt blodomløb som følge af diabetes eller åreforkalkning.
Patienter, der amputeres på grund af dårligt blodomløb, har større risiko for nedsat sårheling. I 10-20 % af alle amputationer er det nødvendigt at amputere mere af benet ved en ny operation, fx fordi såret ikke heler. Vi forsøger altid at bevare så meget af benet som muligt.
Du skal forvente at være på hospitalet i 5-6 dage i forbindelse med operationen. Varigheden kan dog variere afhængigt af, hvordan såret heler, og om du bor hjemme eller på plejehjem.
Lige efter operationen er det normalt at have fantomfornemmelser, hvor det føles som om, dit ben stadig er der. Fornemmelserne kan være længerevarende.