Kom til kontrol
Har du et ukompliceret forløb efter amputationen, skal du til kontrol hos din egen læge efter 3 uger. Du skal selv kontakte din egen læge for at få en tid.
Hvis du har et kompliceret forløb, der fortsat kræver behandling efter amputationen, skal du komme til kontrol hos os. Hvis vi ikke har aftalt en tid med dig på hospitalet, indkalder vi dig med digital eller fysisk post.
Det kan være en god idé at skrive dine spørgsmål ned hjemmefra, så du husker at stille dem. Du er meget velkommen til at tage en pårørende med.
Hvis du oplever forværring, skal du ikke vente til din kontrol. Ved forværring inden for de første 72 timer, skal du kontakte os. Efter 72 timer skal du kontakte din egen læge eller Akuttelefonen 1813.