Gå til hovedindhold

Afføringsprøve for undersøgelse af calprotectin

Ved udredning for og behandling af inflammatorisk tarmsygdomme tages en særlig afføringsprøve

Calprotectin, som er et protein, findes i blod, urin og afføring. Ved visse tarmsygdomme stiger niveauet i afføringen, hvilket f.eks. kan medføre diarré.

Forberedelse

Afføringsprøven kræver ikke særlige forberedelser. Du må spise og drikke, som du plejer, og indtage din sædvanlige medicin.

Sådan opsamler du afføringen

Du skal bruge det opsamlingssæt, du har fået udleveret eller tilsendt. I dette sæt er der en udførlig anvisning på, hvordan opsamlingen foretages. Følg venligst den anvisning.

Du skal opsamle en mængde afføring svarende til størrelsen på en valnød. Bemærk ! Prøvematerialet skal være uden synligt blod. Når afføringen er opsamlet og anbragt i prøverøret, lægges dette i den medfølgende kuvert. Prøven opbevares ved stuetemperatur indtil aflevering, som bør foregå hurtigst muligt. (Indenfor 24 timer). 

Ved opsamlingssættet finder du en rekvisitionsblanket, som hører sammen med den stregkode, der er påsat prøveglasset. På rekvisitionsblanketten er påskrevet en dato for, hvornår du har opsamlet afføringsprøven.

OBS! Ret venligst denne dato med kuglepen, så den stemmer overens med opsamlingsdatoen, ellers bliver prøven kasseret. 

Prøven kan indleveres på følgende adresser: 

Nordsjællands Hospital - Hillerød

Klinisk Biokemisk Afdeling
Dyrehavevej 29 3400 Hillerød
Åbent: Mandag - fredag kl. 7.30-14.30 Telefon 4829 4182

Nordsjællands Hospital - Frederikssund

Klinisk Biokemisk Afdeling
Frederikssundsvej 30, bygn. 25, plan 2 3600 Frederikssund
Åbent: Mandag - fredag kl. 7.30-14.30 Telefon 4829 5395

Sundhedshuset Helsingør

Birkedalsvej  35 A, 3000 Helsingør
Åbent: Mandag-fredag kl. 7.00-13.00.
Onsdag åbent til kl. 18.00 Telefon 4829 4060.

Prøven kan også indleveres ved egen læge. 

Svar på undersøgelsen

Der foreligger svar på undersøgelsen efter ca. 1 uger. Du får svar på undersøgelsen i forbindelse med et ambulant besøg i ambulatoriet, med mindre der er lavet en anden aftale med dig om, hvordan du får svar.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål i forbindelse med undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte Gastromedicinsk Ambulatorium.

 

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden