Røntgen drop-in

​På de radiologiske afsnit i Frederikssund og Helsingør kan du få foretaget enkle - ikke akutte, røntgenundersøgelser af lunger (brystkassen), knogler og led uden tidsbestilling.​

Vent...

​Åbningstiden for drop-in

  • Nordsjællands Hospital - Frederikssund: mandag til fredag kl. 8.00 - 14.00. I åbningstiden i  kommer de fleste patienter i tidsrummet kl. 10.00-13.00. Det giver længere ventetid. Hvis du har mulighed for det, anbefaler vi, at du kommer uden for dette tidspunkt.

  • I Sundhedshuset i Helsingør: mandag til fredag kl. 8.00 - 18.00. I åbningstiden i Sundhedshuset kommer de fleste patienter i tidsrummet kl. 11.00-14.00. Hvis du har mulighed for det, anbefaler vi, at du kommer uden for dette tidspunkt.
  • I Nedenstående pdf kan du se hvilke dage vi ikke tilbyder drop in
  • Lukkedage på særlige dage i 2018.pdf

​Vigtigt at vide inden du møder op til undersøgelse

Hvem kan bruge drop-in ordningen?

Alle selvhjulpne voksne og børn over 15 år.

Du skal kunne transportere dig selv og ikke have brug for tolkebistand. Tolk skal bestilles i god tid.

Henvisning fra egen læge!

For at kunne blive røntgenfotograferet skal din læge oprette en henvisning.
Din læge sender henvisningen elektronisk.

Hvilket hospital?

Du kan frit vælge mellem Nordsjællands Hospital i Frederikssund og Sundhedshuset i Helsingør. Vær blot opmærksom på åbningstiden. Der er ikke åbent for drop in-ordningen i Hillerød.

For at sikre, at din henvisning er det rigtige sted, skal du oplyse, hvor du ønsker at blive undersøgt. Din læge skal skrive det på henvisningen.

Er der ventetid?

Der kan ind imellem opstå ventetid, da akutte undersøgelser prioriteres først.
Personalet holder dig så vidt muligt orienteret om forventet ventetid.
Du er altid velkommen til at spørge.

Hvornår kommer der svar på undersøgelsen?

Svar på undersøgelsen sendes til lægen, der har henvist dig. Vi bestræber os på at sende svaret til lægen senest fem hverdage efter undersøgelsen, hvorefter du kan henvende dig der.

Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du henvende dig til afdelingen på:

Telefon: 48 29 61 79, alle hverdage kl. 8.00-15.00.​



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor