Tavshedspligten er en rettighed, du har som patient. I Sundhedsloven står der, at sundhedspersoner som udgangspunkt ikke må videregive det, de får at vide om dig, til andre. Det betyder at:
du som patient har krav på fortrolighed fra sundhedspersoners side
du som patient - med få undtagelser - bestemmer om oplysninger om fx dit helbred, diagnoser, personlige eller økonomiske forhold, må gives videre til andre.
Hvornår gælder tavshedspligten?
Tavshedspligt handler som sagt om fortrolige oplysninger. Langt den overvejende del af de oplysninger, som sundhedspersonalet får kendskab til, er fortrolige. Det kan fx være oplysninger om sygdom og indlæggelse. Men det kan også være oplysninger om sociale problemer, et misbrug m.m.
Når en oplysning er fortrolig, kan personalet ikke videregive oplysningen til ægtefælle, pårørende, venner og slægtninge, medmindre patienten er indforstået med det.
Patienter bliver derfor bedt om at tage stilling til:
hvem af de pårørende, personalet må udtale sig til (pårørende kan være ægtefælle, samlever og andre pårørende, men det kan også være en god ven)
hvor meget personalet må oplyse om patientens indlæggelse og sygdom.
Tavshedspligt i forhold til pårørende
Pårørende har som udgangspunkt ikke krav på at blive informeret om patienters sygdom. Men sundhedspersoner kan uden at overtræde tavshedspligten informere pårørende om generelle forhold i forbindelse med en sygdom og behandlingsmuligheder, og om de pårørendes muligheder for at yde og få støtte generelt.
Sundhedspersonalet må også gerne modtage fortrolige oplysninger fra de pårørende og andre eller informere om muligheder for at give og få støtte generelt uden, at det kommer i strid med tavshedspligten.
Tavshedspligt i forhold til børn og unge under 18 år
Der gælder ikke tavshedspligt overfor forældre, der har forældremyndighed. Forældrene skal aktivt informeres om deres børns forhold. I visse situationer kan sundhedspersoner af hensyn til barnet eller den unge undlade at informere. Det kunne fx være i forbindelse med den unges seksualliv, eller hvis videregivelsen af oplysningerne kan give alvorlige konflikter.
Læs mere om rettigheder som ung i sundhedsvæsenet (informeret samtykke, tavshedspligt og aktindsigt)
Tavshedspligt i forhold til pårørende til en afdød
Tavshedspligten ophæves ikke med en patients død. De nærmeste pårørende har dog krav på at få oplysning om afdødes sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde - medmindre det strider mod den afdødes ønske eller hensynet til den afdøde.
Hvem der bliver betragtet som nærmeste pårørende afhænger af omstændighederne. Det kan fx være en ægtefælle, samlever, registreret partner, børn, forældre, søskende, en nær ven, en bistandsværge eller en støtte- og kontaktperson.
Klager om brud på tavshedspligten kan indbringes for Styrelsen for Patientklager. Hvis ansatte i sundhedsvæsenet bryder tavshedspligten, kan de straffes ved straffelovens § 152-152f. Du skal som udgangspunkt selv anlægge sag ved domstolene. Der er en frist på 6 måneder for at indbringe en sag.