Lav din egen medicinoversigt
Når du skal tage din medicin på forskellige tidspunkter af døgnet, skal holde pause eller er i nedtrapning, er det en god idé at lave din egen medicinoversigt. Den kan du også bruge, hvis du hælder medicinen op i en doseringsæske.
På medicinoversigten kan du tilføje de vitaminer, kosttilskud, naturmedicin og håndkøbsmedicin, du tager.
Før visse undersøgelser og behandlinger bliver du bedt om at lave en liste over den medicin, du tager. Her kan du også bruge medicinoversigten. Den sikrer, at lægen kan ordinere den bedst mulige behandling, og at dine vitaminer, kosttilskud m.m. spiller sammen med den medicin, du får på recept.
Hent Patientguidens medicinoversigt
Læs mere
Medicinoversigt og dosering