Patientstøtte – en hjælper i dit forløb

​Frivillige patientstøtter kan være en erstatning for "den pårørende, som ikke kunne være med". Patientstøtte er også et organiseret tilbud i patientforeninger og til patienter med særlige kroniske sygdomme. 

​​​

Frivillige patientstøtter på hospital

Frivillige patientstøtter fx fra Røde Kors er et kærkomment pusterum for patienter, der føler sig alene og utrygge på hospitalet. Røde Kors frivillige patientstøtter besøger syge på 27 hospitaler over hele landet. En frivillig patientstøtte kan fx være en erstatning for familien og træde til med en snak, en hjælp med højtlæsning fra en bog eller avis, et brætspil – eller måske en tur ud på hospitalets grønne områder. Nogle patientstøtter fungerer også som frivilligguider ved hospitalets indgange, hvor de hjælper patienter og pårørende med at finde vej på hospitalet.

Hvis du har brug for hjælp fra en frivillig patientstøtte, så forhør dig der, hvor du bliver undersøgt eller behandlet om dine muligheder.

Patientstøtter på Nordsjællands Hospital

Du kan møde patientstøtterne her:

HILLERØD:

  • Hovedindgangen på hverdage kl. 9 til 16. Her tilbyder de at følge patienter og pårørende til andre afdelinger på hospitalet.

  • Akutmodtagelsens venteområde på hverdage kl. 16 til 20, hvor de blandt andet tilbyder samvær i ventetiden eller højtlæsning for medfølgende børn.

  • Børne- og Ungeafdelingen

  • Kirurgisk Sengeafsnit

  • Ved venteområderne ved ambulatorierne i bygning 06 og 07.

​HELSINGØR:

I Sundhedshuset mandag, tirsdag og onsdag kl. 09-13


De frivillige bærer røde skjorter mærket med Røde Kors – i modsætning til hospitalets eget personale, som er klædt i hvide uniformer.

Frivillige patientstøtter i dit lokalområde

Mange patientforeninger har et korps af frivillige patientstøtter, der hjælper sygdomsramte i dit lokalområde fx i kraft af netværk, nærvær, støtte eller aktiviteter.​

Redaktør