Hvad er et midlertidigt døgnophold?

Alle kommuner råder over et antal midlertidige døgnpladser, hvor du for en kort periode kan få genoptræning, rehabilitering, behandling m.m.

Formålet med et midlertidigt døgnophold er, at du hurtigst muligt bliver i stand til at klare dig i dit eget hjem med eller uden hjælp.

Hvad er rehabilitering?

Efter et sygdoms- og behandlingsforløb kan du opleve, at det er svært at udføre hverdagens gøremål. Rehabilitering tager med forskellig former for træning udgangspunkt i, at du igen opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Der kan være mange forskellige faggrupper involveret i denne indsats.

Hvem henvises til et midlertidigt døgnophold?

Du kan visiteres til et midlertidigt døgnophold, hvis du er for skrøbelig til at blive udskrevet til dit eget hjem efter en indlæggelse, eller hvis du har brug for en særlig intensiv træning, pleje, rehabilitering eller behandling.

Et kortvarigt ophold på en midlertidig døgnplads kan have mange forskellige formål:

• genoptræning, så du igen kan klare hverdagen
• rehabiliterings- eller afklaringsforløb med henblik på at vurdere dit fremtidige behov for hjælp og træning
• døgnpleje, når dine nærmeste har brug for aflastning pga ferie eller sygdom (også kaldet aflastningsophold)
• akut pleje, når du efter udskrivelsen har pleje- og behandlingsbehov, som ikke kan klares i dit eget hjem.
  
• døgnpleje med lindrende behandling i den sidste tid (også kaldet palliativ- og terminalophold). 
  

Hvordan henvises du til et midlertidigt døgnophold?

Når din hospitalsafdeling har beskrevet dine pleje- og behandlingsbehov, tager visitationen i din bopælskommune stilling til, om du skal udskrives til et midlertidigt døgnophold. Kommunen råder kun over et vist antal pladser, så du er ikke garanteret et midlertidigt døgnophold.

Du bliver ikke visiteret til et døgnophold i en bestemt periode (fx. 3 uger). Det beror altid på en individuel vurdering, hvor længe du har brug for et midlertidigt døgnophold.

I nogle kommuner kan du ikke selv vælge mellem forskellige døgntilbud, men du er altid med til selv at bestemme, om du ønsker at komme på et midlertidigt døgnophold.

Fra udskrivelse på hospitalet til ankomsten på et midlertidig døgnophold

Hvis din kommune visiterer dig til et midlertidigt døgnophold, sørger hospitalet altid for, at du bliver kørt gratis fra hospitalet direkte til den midlertidige døgnplads.

Det betyder, at dine pårørende må sørge for at hente de ting hjemme hos dig selv, som du har brug for, mens du er på det midlertidige døgnophold. Det er fx:

• medicin, du skal tage under opholdet
• plejemidler, du bruger. Fx bleer, behandlingsredskaber til sukkersyge m.m.
• hjælpemidler du har derhjemme. Fx rollator, stokke, støttestrømper m.m.
• toiletsager
• almindeligt tøj, træningstøj og sko, du går godt i.

Mange kommuner udleverer desuden huskelister over, hvad du har brug for under et midlertidigt døgnophold.

Du har selv ansvar for medbragte penge, smykker eller andre værdigenstande med, da der ikke altid er mulighed for at låse disse værdigenstande inde. Tænk også over, at det er en kort periode, du skal være på det midlertidige døgnophold - så tag kun det mest nødvendige med.

Hvis du ikke har pårørende, der kan hjælpe dig med at få bragt dine ting til den midlertidige døgnplads, finder kommunen en løsning.

Udgifter

Vær opmærksom på, at der er udgifter forbundet med en midlertidig døgnplads:

• du skal som udgangspunkt afholde de samme udgifter til medicin, plejemidler med mere, som du gør derhjemme
• der er en egenbetaling for mad og vask af linned
  
• du skal selv betale din hjemtransport. 
  

Husk at få det hele med

Du kan downloade Patientguidens huskeliste til brug ved en udskrivelse til et midlertidigt døgnophold. Så sikrer du dig, at du får spurgt om det, der er vigtigt for dig at vide.

Hent Patientguidens huskeliste ved en udskrivelse til et midlertidigt døgnophold

Den første tid

Døgnpladserne råder over et sundhedsfagligt personale, der vil undersøge dig ud fra hospitalets oplysninger om din pleje, behandling, genoptræning og rehabilitering.

Herefter har du en samtale med personalet om forventninger, mål og plan for dit ophold. Tag gerne dine pårørende med til denne samtale.

Omdrejningspunktet for opholdet er, at du kommer videre i dit forløb, og du og dine pårørende vil blive inddraget i at få det til at ske på den måde, du ønsker det. 

Oplever du, at du bliver spurgt om de samme ting?

Da hospitaler og kommuner ikke bruger de samme IT-systemer, kan personalet på de midlertidige døgnpladser ikke se hospitalets journaler og undersøgelser. Derfor kan du opleve at blive spurgt om ting, du synes, du har svaret på mange gange før.

Dit midlertidige døgnophold ​

​​Den midlertidige døgnplads tager sig af din fortsatte behandling, pleje, individuel/holdgenoptræning eller rehabilitering. Personalet på de midlertidige døgnpladser er fx sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter eller fysio- og ergoterapeuter, der kan løse pleje, genoptrænings- og behandlingsopgaver. Også hvad angår blodprøver er mange midlertidige døgnophold i stand til hurtigt at finde ud af, om du fx har en infektion, så du kan undgå at blive genindlagt.

Hvis du er udskrevet fra en hospitalsafdeling, vil denne afdeling have behandlingsansvaret for dig de første 72 timer, hvis det kommunale sundhedspersonale skulle have spørgsmål til din behandling eller medicin. 

Efter 72 timer er det din egen læge, der er tovholder og har behandlingsansvaret for dig. Derfor kan der være brug for, at din læge kommer på besøg på den midlertidige døgnplads, at personalet har samtaler med din læge over telefonen, eller at du selv tager til konsultation hos din egen læge.

Udskrives du med ambulant kontrol eller til yderligere undersøgelser på hospitalet, ligger behandlingsansvaret for denne sygdom hos hospitalet, indtil du ikke behøver kontrol mere.

Hjælpemidler

Har du fået hjælpemidler udleveret på hospitalet, eller skal du have installeret hjælpemidler i dit hjem, er der forskellige ting, du skal være opmærksom på.

Læs mere om hjælpemidler