Pakkeforløb og maksimale ventetider ved kræft

Langt de fleste undersøgelser og behandlinger af kræft foregår i dag som såkaldte pakkeforløb. Læs mere om kræftpakkeforløb og maksimale ventetider her.

Kræftpakker

Langt de fleste former for kræft undersøges og behandles i et såkaldt pakkeforløb. Det betyder, at du får et fast tilrettelagt og koordineret undersøgelses- og behandlingsprogram med klar information undervejs.

Det er også hensigten med pakkeforløb, at undersøgelse og behandling skal ske hurtigere, end ved normale undersøgelses- og behandlingsforløb. I alle pakkeforløb er der derfor faglige anvisninger af, hvor lang ventetiden til en given undersøgelse og behandling bør være.

Formålet med undersøgelserne er at af- eller bekræfte, om du har kræft. Det er derfor ikke sikkert, at du har kræft, selvom du bliver henvist til et kræftpakkeforløb.

Se oversigt oversigt over de forskellige pakkeforløb på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Hvis du kommer i et pakkeforløb, får du desuden tilknyttet en særlig lægelig kontaktperson, der kaldes for en patientansvarlig læge.

Din patientansvarlige læge har ansvaret for at koordinere og at være tovholder for dit samlede behandlingsforløb. Det er også din patientansvarlige læge, du altid kan henvende dig til, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Læs mere om den patientansvarlige læge her

Maksimale ventetider

Der er særlige regler for ventetid, hvis der er mistanke om, at du har kræft eller allerede har fået konstateret kræft. Det betyder, at du har ret til at blive undersøgt eller behandlet inden for fastsatte maksimale ventetider. Ventetidsfristerne afhænger af, hvor i forløbet du er.

Indimellem afviges tidsfristerne på grund af sygdommens karakter. Det gælder  hudkræft, som ikke er modermærkekræft, og kræftsygdomme, som kræver knoglemarvstransplantation.

Fx har du ret til at komme til forundersøgelse inden for 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din henvisning. Hvis vi ikke kan tilbyde dig en tid inden for 14 dage, vil vi undersøge, om du komme til forundersøgelse på et andet hospital i stedet.

Du kan læse mere om dine ventetidsrettigheder her

Hvis ikke det er muligt at blive færdigundersøgt indenfor 30 dage på et af vores egne hospitaler eller et af de samarbejdssygehuse, vi har aftaler med, har du ret til det, som hedder 'udvidet frit sygehusvalg'.

Læs mere om 'udvidet frit sygehusvalg' her

http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/~/media/Filer%20-%20Publikationer_i_pdf/2016/Maksimale-ventetider-hj-kraeft-nov-2016/Pjece-om-maksimale-ventetider-nov-2016.ashx


https://www.regionh.dk/Sundhed/Patientguiden/Behandling/Hjaelpere-overblik-over-fagpersoner-du-kan-traekke-paa/Sider/Patientansvarlig-laege.aspx

Redaktør