Etnisk Ressourceteam tilbyder samtale og støtte

Etnisk Ressourceteam består af frivillige kvinder og mænd i forskellige aldre og med forskellige etniske og religiøse baggrunde. De frivillige kan tilkaldes efter ønske fra en patient med etnisk minoritetsbaggrund, dennes pårørende eller hospitalspersonalet. Læs mere om teamet her.

​Hvad er Etnisk Ressourceteam

Etnisk Ressourceteam består af frivillige i forskellige aldre og med forskellige etniske og religiøse baggrunde. Medlemmer af teamet er blevet udvalgt efter personlighed og evner til at tale med andre mennesker.

I teamet er følgende sprog repræsenteret

  • tyrkisk
  • arabisk
  • urdu
  • polsk
  • bosnisk og
  • somalisk 

En ressourceperson har tid og vilje til at lytte og være til stede. De er forpligtet til ikke at videregive samtalernes indhold til andre.

De frivillige i teamet er parate til blandt andet at være den pårørende, der ikke er der, samtalepartner for ensomme patienter samt brobygger mellem patienter, pårørende og personale.

​Sådan bruger du Etnisk Ressourceteam

Ressourcepersonerne i Etnisk Ressourceteam er frivillige kvinder og mænd i forskellige aldre og med forskellige etniske og religiøse baggrunde. De har gennemført kurser i krisepsykologi og sjælesorg. 

Du kan bruge Etnisk Ressourceteam:

  • når du har behov for samtale med et menneske med samme kulturelle og sproglige baggrund
  • når du under indlæggelse ønsker én at tale med
  • når du har brug for en tredjeperson som mægler eller for at få afklaret spørgsmål.

En ressourceperson er forpligtet til ikke at videregive samtalernes indhold til andre.

Skriv til os med sikker digital post (login med NemID).

​Kontakt

Har du spørgsmål om Etnisk Ressourceteam, er du velkommen til at kontakte sygeplejerske i Anne Mette Klingenberg.
Redaktør