Hospitalspræst og -imam

Alle hospitaler har ansat præster, der står til rådighed for samtaler med patienter og pårørende. Det kan fortrinsvis ske indenfor almindelig arbejdstid, men i akutte tilfælde kan præsten også tilkaldes på andre tidspunkter af døgnet.

Sven Rune Havsteen er hospitalspræst på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Han fortæller om sin hverdag som hospitalspræst, og om, hvordan du kan bruge præsten under din indlæggelse. (1:21)

Kontakt hospitalspræsterne på Nordsjællands Hospital

Det er stadig muligt i denne vanskelige tid at kontakte hospitalspræsterne over telefonen, så benyt endelig lejligheden til det. Undtagelsesvist kan præsterne mødes ansigt til ansigt.

Hillerød

​Anne Boye
Hospitalspræst for Hillerød
Telefon 21 34 66 20
Træffes bedst i dagtimerne (undtagen fredag)







Kim Fischer Nielsen (pr. 1. februar)
Hospitalspræst for Hillerød
Telefon ​30 70 53 87
Træffes bedst i dagtimerne (undtagen mandag)







Frederikssund

​Frits Gammelgaard Terpet
Hospitalspræst for Frederikssund
Telefon 24 82 07 51
Træffes bedst i dagtimerne mandag til onsdag







Ole Hansen 
Hospitalspræst for Frederikssund
Telefon 47 52 11 36
Træffes bedst i dagtimerne torsdag og fredag







Tilbud om en samtalepartner

Der kan være mange forskellige grunde til at ville tale med en præst. Den ene er lige så god som den anden, og det behøves ikke at være ensbetydende med en alvorstung religiøs samtale.

Hospitalspræsten er et tilbud om en samtalepartner, når troen, tvivlen, håbet, angsten, forestillingerne og fantasierne presser sig på. Præsterne er vant til at tale med mennesker i alle situationer, lige meget hvilken tro eller religiøs overbevisning du har.

Præsten kommer, når du ønsker det

På nogle afdelinger kommer præsterne jævnligt på besøg. Men du er også altid velkommen til selv at tage kontakt til præsterne. Spørg der, hvor du undersøges eller behandles om, hvordan du får kontakt.

Eller få en af dine pårørende eller et personalemedlem til at tage kontakt på dine vegne. Naturligvis har du også mulighed for, at dine pårørende eller personale er med til samtalen med præsten.

Ønsker du en anden præst - din sognepræst hjemmefra eller en præst fra et andet kirke- eller trossamfund - kan det også lade sig gøre. Her vil hospitalspræsterne eller afdelingen hjælpe dig med at få det arrangeret.

Præsten har tavshedspligt

Alle samtaler med præster på hospitalet er omfattet af tavshedspligt, og ingen præst har adgang til hverken din journal eller plejepersonalets interne notater.


Gudstjenester, bede- og stillerum

På de fleste hospitaler afholder præsterne også gudstjenester og udfører kirkelige handlinger.

Redaktør