Gå til hovedindhold

​​​​​​​​

Strømlinet patientrejse redder liv

​Det er afgørende, at patienter med hoftenært lårbensbrud bliver opereret inden for 24 timer efter ankomsten til hospitalet, men det er et mål, som hospitaler har notorisk svært ved at opfylde. Nu har et vedvarende og tæt samarbejde på tværs af specialer rykket Nordsjællands Hospital op blandt de bedste.
Vent...

n ældre patient ankommer i Akutmodtagelsen med mistanke om et brækket lårben. Herfra starter en patientrejse, der omfatter adskillige specialer og faggrupper, og som omfatter operation inden udskrivning og måske koordinering med kommunen.

De mange aktører gør patientrejsen kompleks, og det har været svært at nå de nationale mål om, at 9 ud af 10 patienter skal opereres inden for det første døgn for at højne overlevelsen.


- Det er en patientgruppe med mange ældre patienter og en høj dødelighed, hvis vi ikke har dem opereret inden for 24 timer, men vi kunne i​kke, fortæller Anne Pontoppidan om situationen for år tilbage. Hun er sygeplejerske og implementerings- og forbedringsspecialist på Ortopædkirurgisk Afdeling.


Jagt på forbedringer i alle dele af patientrejsen

Hun tog initiativ til at samle alle specialer og faggrupper, som den typiske patient mødte under sin indlæggelse og slavisk gennemgå alle kontaktpunkter og områder, hvor der var udfordringer og plads til forbedringer. Hele tiden for at finde de steder, hvor behandlingen kunne forbedres, gøres hurtigere eller smartere. Dengang blev kun 35-40 procent af patienterne opereret inden for de første 24 timer.


I dag – ti år efter, at Anne Pontoppidan fik de første tanker om at forbedre patientforløbet – opereres cirka 90 procent af patientgruppen inden for det første døgn, og det kan også ses i statistikken over, hvordan patienterne klarer sig efterfølgende, forklarer Peter Christian Siesing-Mejer der er overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling:


- Vi har blandt andet nedbragt dødeligheden efter et år med to procentpoint, hvor den på landsplan har været stigende, og vi har mærkbart reduceret antallet af genoperationer. Det betyder noget for den enkelte patient, men også for hospitalet, for det er mere end 500 af denne type patienter om året, og de er typisk relativt ressourcekrævende, da de ældre og ofte multisyge.


Det virkeligt lange og seje træk

- Den forbedring, som afdelingerne har drevet, er det modsatte af et quickfix. Det er nye arbejdsgange og nogle gange en decideret kulturændring, der skal til, for at vi for alvor har kunnet rykke os. Det tager tid at opbygge relationer, og så er det et arbejde, der aldrig bliver færdigt, fortæller Anne Pontoppidan.


- Vi er kun lykkedes fordi, vi alle har forpligtet os på at samarbejde, og vi har gjort det systematisk.​​



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden