
På billedet ses hospitalsklovnen Victor med afdelingssygeplejerske Lone Rønnov Faltz Møller samt de fire elever Søgg, Silke, Isabella og Sebastian.
Fire skolelever fra en 7. klasse i Hellebæk indsamlede 3079 kroner ved at arrangere og afholde et velgørenhedsløb på Hornbæk strand samt via indsamlingsbøsser opstillet lokalt i forretninger i Hornbæk. Donationen blev givet med det formål at gøre indlæggelser for børn bedre.
I samarbejde med eleverne valgte afdelingen at bruge pengene til hospitalsklovnene Stella og Victor.