Gå til hovedindhold

​Bachelor i idræt og fysisk aktivitet, Andrea Winther Bjergaarde, laver træningsøvelser med en af de indlagte patienter på Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling. Både opvarmningsøvelserne og resten af aktiviteterne foregår til til musik, hvis patienterne har lyst til det. Foto: Ida Wildt Jonassen

Mere aktivitet og bevægelse er rykket ind på sengestuerne

​Patienter på Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling får pulsen op med aktivitet og bevægelse, når uddannede trænere fra holdet bag motion i arbejdstiden hver dag lægger vejen forbi sengestuerne. 

Vent...

Som et pilotforsøg tester hospitalet de næste tre måneder, hvordan det kan lade sig gøre at tilbyde indlagte patienter aktivitet og bevægelse i tillæg til den ordinære behandling og fysioterapi. 

Projektet går under navnet 'Gang i indlagte' og betyder i praksis, at trænerne hver formiddag laver aktivitet og bevægelse med patienter på to udvalgte sengestuer. Det er sygeplejerskerne på afsnittet, der vurderer, hvilke patienter der er friske nok til at være med.

Et pusterum under indlæggelsen

-Vi arbejder som udgangspunkt med de øvelser, der er beskrevet i bogen 'Syg, men sund og aktiv' af Bente Klarlund Pedersen, som patienterne får udleveret, og som tidligere har dannet baggrund for et forskningsprojekt om træning for patienter med pneumoni på Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, siger Juliane Lassen Prins, der er en af trænerne i projektet.

-Tilbuddet er blevet taget godt i mod, og patienterne er glade for adspredelsen og for at få rørt sig, trods deres sygdom.

-Vi tilbyder øvelser, hvor alle kan være med. Det kan være lige fra sengeliggende øvelser til øvelser ved siden af sengen, og det er både sjovt og givende at tilbyde denne slags øvelser til patienter, der ellers ofte ligger meget i sengen under deres hospitalsophold, siger Juliane Lassen Prins.

På vej mod mere bevægelse til patienterne

Om tre måneder skal projektet evalueres og håbet er, at tilbuddet kan brede sig til patienter på flere afdelinger, fortæller projektleder Susanne Grøn.

-Målet er primært, at patienterne bliver inspireret til at være mere aktive, og at vi får tænkt motion mere ind i hverdagen på hospitalet. Men samtidig ønsker vi også, at plejepersonalet skal opleve aktiviteterne og samarbejdet som en meningsfuld del af behandlingen, så det kan tænkes ind i Nordsjællands Hospitals ambition om at være Det Fysisk Aktive Hospital.



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden