Christian Torp-Pedersen bærer mange titler, herunder professor, overlæge, dr.med og speciallæge i intern medicin og kardiologi, og der er internationalt respekt for hans arbejde.
For få uger siden modtog han den prestigefyldte Marie og August Krogh Pris, for sit liv i forskning, og nu kan han føje Hagedorn Prisen 2024 til sin imponerende liste af anerkendelser.
- Jeg blev simpelthen glad,” siger Christian Torp-Pedersen. “Det er en meget fin pris. Der, hvor jeg ønsker at blive værdsat og respekteret, er af mine kollegaer, så denne pris er jeg meget taknemlig for.
Om Hagedorn Prisen
Hagedorn Prisen blev oprettet af Dansk Selskab for Intern Medicin i 1966. Prisen uddeles af selskabet på dets årsmøde som belønning for en fremragende forsknings- eller udviklingsindsats inden for et område af dansk intern medicin. Prisen er på 1,5 mio. kr., opdelt i 250.000 kr. som en personlig pris, og 1,25 mio. kr. til forskning eller udviklingsarbejde. Med prisen følger tildelingen af Hagedorn Medaljen.
Læs mere om Christian Torp-Pedersen og Hagedorn Prisen hos Novo Nordisk Fonden