Det finske selskab for neonatal-sygepleje vil lære af, hvordan vi har tilrettelagt behandlingsforløb for de for tidligt fødte børn, som har behov for at indlægges på specialafdeling.
Nordsjællands Hospital har været pionerer, når det gælder at sikre gode forløb for de for tidligt fødte og deres familier. Det handler blandt andet om at skabe gode resultater ved at indlægge mor og barn sammen og hjælpe til at amningen kommer godt i gang.
Her på Nordsjællands Hospital gælder, at patientens behov skal styre alle indsatser. Og det er resultatet af den tilgang til mor og barn, som finnerne nu henter inspiration og læring fra.