- Jeg ønsker med at bidrage til åbenhed og inddragelse. Det gælder både for personale og patienter for at sikre afdelingens fortsatte udvikling af behandling og pleje. Det er i fællesskab, vi bedst lykkes med kerneopgaven. Jeg glæder mig til de muligheder indflytningen til det nye hospital Nordsjælland giver, men er også meget bevidst om de opgaver, der allerede skal være fokus på i den forbindelse, for at sikre at både personale og patienter er godt forberedte, siger Henriette Pauline Pedersen.
Som ledende oversygeplejerske skal Henriette Pauline Pedersen lede dagligdagen og udviklingen på Øre-, Næse- og Halsafdelingen sammen med den ledende overlæge.
Afdelingen har ca. 140 medarbejdere og er en ud af to øre, næse og halsafdelinger i Region Hovedstaden. Optageområdet er på cirka 730.000 borgere i planområde Nord og Midt.