Der udbrød tirsdag aften brand udenfor et kælderområde mellem bygning 7 og 8 på Nordsjællands Hospital i Hillerød.
Branden blev hurtigt slukket og var i et ikke-patientnært område, men hospitalet har været generet af den kraftige røg, der udvikledes.
Ingen kom noget til i forbindelse med branden, men har man opholdt sig i det røgfyldte område, bør man være opmærksom på symptomer for røgforgiftning (åndenød, hovedpine og hoste).