​Alt ånder fred og ro, da social- og sundhedsassistent Lone von Steensen-Bach sætter sig til rette inde på stuen. Virtual reality brillerne ligger klar i skødet. Lone von Steensen-Bach mangler nu kun at vælge, hvilken oplevelse hun ønsker at se. Derefter kan hun læne sig tilbage og bare nyde det.

Ved sin side befinder Dorte Viftrup sig. Hun er i gang med et studie på Onkologisk og Palliativ Afdeling, hvor hun undersøger, hvordan virtual reality kan bruges som et lindrende værktøj til patienter med livstruende sygdom. Studiet hedder The Jane Study.

​- Der er forskellige teorier om, hvordan virtual reality lindrer. Men vi kan hvert fald se, at det kan ændre, hvordan patienter oplever den fysiske smerte – men også den psykiske smerte, forklarer Dorte Viftrup, der er psykolog på afdelingen.

​De fysiske smerter forsvandt

For at forstå hvorfor Dorte Viftrup valgte at starte projektet, skal vi tilbage i tiden. For nogle måneder siden havde palliativ enhed en patient, der havde et stort ønske om at prøve at svømme med delfiner. Patienten hed Jane.

Det var ikke muligt for Jane at finde et sted, hvor hun kunne få sin drøm opfyldt. Personalet kom derfor på en anden idé – Jane skulle prøve virtual reality.

- Oplevelsen berørte hende dybt, fortæller Dorte Viftrup og fortsætter: 

- Resten af dagen beskrev hun sine fysiske smerter som væk. Hun fandt ro og nærvær, og hun gav udtryk for, at virtual reality hjalp hende til at bearbejde oplevelser og følelser fra hendes barndom. ​

Janes oplevelse blev startskuddet til The Jane Study.

Fortolker smerte anderledes​

Ifølge Dorte Viftrup giver virtual reality patienten en oplevelse af at være et andet sted. Det kan skabe pauser fra belastninger og stimulere positive følelser og minder.

- Der er ikke lavet ret meget forskning om virtual reality på det palliative område. Det er derfor, vi laver det her projekt. Men vi ved fra andre områder, at virtual reality kan hjælpe patienter til at fortolke og forstå smerte på en anden måde.​

Studiet foregår sådan, at patienten tilbydes en oplevelse på cirka et kvarter. Før oplevelsen måles der puls og blodtryk. De samme målinger gentages efter for at undersøge, om der er fysiske ændringer hos patienten.

Derudover vil patienten inden oplevelsen blive spurgt ind til smerter. Det kan både være de fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle. Et døgn efter gennemfører Dorte Viftrup et interview, hvor patienten spørges ind til sin oplevelse, og om der er ændringer i smerterne.

Håber det kan hjælpe patienter​

Tilbage på stuen er Lone von Steensen-Bach blevet færdig med sin oplevelse. Indtil videre er det kun personalet, som har fået lov til at teste brillerne, men snart er det patienternes tur.

- Vi håber jo på, at projektet kommer patienterne til gode allerede første gang, vi bruger og tester det. Men vi håber også, at det på sigt bliver en smerteintention, vi kan bruge her på afdelingen og forhåbentlig kan implementere til gavn og glæde for patienterne, lyder det fra Dorte Viftrup.​

Studiet er planlagt til at gå i gang efter sommerferien.