COVID-19: Vi er blevet meget klogere

​Ledende overlæge på Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Thyge Lynghøj Nielsen, ser tilbage på et år hvor en helt ny sygdom satte dagsordenen for al aktivitet på hospitalet.

Vent...

Januar 2020: Hvad gør hospitalet, hvis der skulle komme en patient smittet med den nye coronavirus? 
 
- I det tilfælde, der skulle komme en corona-patient på hospitalet, skulle han vente først udenfor og så på en stue i akutafdelingen, indtil hospitalet i Hvidovre var klar til at tage over. Vi anså det som ret hypotetisk i begyndelsen, siger Thyge Lynghøj Nielsen.

Så gik det pludseligt stærkt. Klinikere og hele samfundet stod overfor en meget stejl læringskurve. 
 
Thyge Lynghøj Nielsen har som ledende overlæge på Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling været en af de centrale figurer i hospitalets coronahåndtering. Helt siden begyndelsen, hvor ingen havde nogen anelse om, hvor meget den nye virus ville vende op og ned på alles liv.

I de første uger af marts 2020 bliver det klart, at alle hospitaler skal kunne håndtere corona-patienter, og at vi i Danmark skulle forberede os på et stort antal indlæggelser. Hospitalet lagde al fokus på at kunne behandle og håndtere patienter, der både var meget syge, og som krævede ekstra pleje og et særligt setup for hygiejne, rengøring mv. 

Skulle vende en hel organisation

- Det var hårdt. Vi lagde skinnerne, som vi kørte, og vi arbejdede på tværs af afdelinger og med løbende koordination lokalt, regionalt og nationalt. På en måde rykkede fokus fra det enkelte individ til også at skulle tilpasse en hel organisation til en ny virkelighed. Det var en stor opgave for alle, vi havde kort tid, men også store frihedsrammer. Fagligt var det samtidigt enormt interessant for mig som infektionsmediciner at stå i et scenarie vi ikke havde oplevet siden Den Spanske Syge. 

- Vi samlede viden alle steder fra, hvor vi kunne, og mange gange kom ny viden og officiel information på samme tid i pressen, som vi fik det på hospitalet, og det var stressende. Vi var samtidigt nervøse for, om vi kunne skaffe værnemidler, og det var hårdt for personalet. Heldigvis virkede samfundsnedlukningen langt bedre, end jeg havde turdet håbe på, og vi kom som hospital godt igennem foråret.

Da bølge 2 kom i efteråret, havde hospitalet fundet en model for modtagelse, fordeling og pleje af patienterne, der er både robust og langtidsholdbar.

- Og vi er også klar til de kommende bølger, hvis det skulle være, men nu sætter vi også vores lid til at vaccinerne begynder at hjælpe os.  

- Vi er et meget bedre sted i dag, hvor vi har fået vores organisation sat op både lokalt og nationalt, og vi ved mere om sygdommen og sygdomsforløbet, hvilket igen betyder, at vi bedre kan give patienterne den rigtige behandling på det rigtige tidspunkt. Vi kan bedre behandle selve virusinfektionen og de blodpropper, der følger med, siger Thyge Lynghøj Nielsen.

Bekymret, men aldrig bange

Med vaccinerne og stadig mere viden om sygdommen er han mere rolig end for et år siden:

- Jeg har aldrig været bange i forløbet, for vi har fra begyndelsen som hospital og samfund været ekstremt fokuserede og samarbejdsvillige for at få tingene til at lykkes. Men jeg var meget bekymret i starten, hvor vi vidste meget lidt om sygdommen, og vi alle havde billederne fra Bergamo i Italien på nethinderne. Dertil kom vi aldrig, og det kan vi takke vores stærke organisation og vores dygtige medarbejdere for, siger Thyge Lynghøj Nielsen.



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor