Din stemme tæller, også selv om du er indlagt, men det kan være svært at nå ned i stemmeboksen. Derfor tilbydes alle indlagte patienter at brevstemme på hospitalet.
På Nordsjællands Hospital i både Hillerød og Frederikssund har alle indlagte patienter mulighed for at afgive deres stemme til både kommunal- og regionsrådsvalg.
Patienter kan stemme uanset hjemkommune og behøver ikke at have medbragt et valgkort.
Spørg på afdelingen, hvordan du kan stemme. Sidste frist er fredag den 12. november kl. 12.00.