Talegenkendelsesprogrammet Dragon gør det både muligt for læge at omdanne tale til tekst og er desuden udstyret med en funktion, der gør det muligt at anvende og oprette stemmekommandoer. Med stemmekommandoerne bliver det muligt at kunne bevæge sig rundt i SP og med stemmen indsætte foruddefinerede tekstskabeloner eller links.
Talegenkendelse er en tilvalgsordning for afdelingerne og kan tages i brug i netop de situationer, hvor værktøjet giver værdi og kun med brug af de funktioner i værktøjet, som brugeren ønsker.
Mere detaljerede beskrivelser
Thomas Vedtofte er afdelingslæge og næse/bihulekirurg. Han bruger talegenkendelse til at omdanne tekst til tale i forbindelse med oprettelse af journalnotater. Han ser både en fordel ud fra et klinisk perspektiv og i forhold til patienten.
- Med talegenkendelse kan jeg hurtigt beskrive patienten med flere ord, uden at jeg skal bruge et kvarter på at skrive. Det gør, at jeg får en bedre journal og nemmere kan huske patienterne, hvis de kommer igen. Og forhåbentlig har patienterne også nemmere ved at genkende sig selv i deres journal. Men jeg får også mulighed for at lave mere anatomisk detaljeret beskrivelse af næsen, som mine lægekolleger kan få glæde af, siger Thomas Vedtofte.
Talegenkendelse kan bruges til Sundhedsplatformen og til andre programmer som fx Word eller Outlook.