Styr­ket ind­sats for be­hand­ling af svær over­vægt hos børn og unge

​Børne- og Ungeafdelingen modtager 2 millioner kroner fra regionens budgetaftale for 2022 til at udvide tilbuddet om behandling af svær overvægt for børn og unge.

Vent...

Omkring 10-12 procent af danske børn i førskolealderen er overvægtige og med overvægt følger risiko for sygdomme som diabetes II og hjertekarsygdomme. I forbindelse med regionens budgetaftale blev det besluttet at opruste på blandt andet behandling af svær overvægt hos børn og unge. Det betyder, at Børne- og Ungeafdelingen modtager 2 millioner kroner til området.
 
- Vi er glade for at få mulighed for at udvide vores behandling. Med pengene vil vi opstarte en satellitfunktion, hvor vi kan varetage behandlingen af svær overvægt i området syd for København. Derudover vil vi etablere en regional rådgivningsfunktion for kommunerne, fortæller ledende overlæge Jesper Andersen fra Børne- og Ungeafdelingen. 

Overvægtsteamet i Børne- og Ungeafdelingen vil snarest begynde arbejdet med at konkretisere indsatsen sammen med kommunerne i forhold til både satellitfunktion og regional rådgivning.

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor