Hylderne i arkivkælderen er tomme bortset fra et par meter med gamle journaler. Smukt læderindbundne sager med sirlig skråskrift og håndtegnede grafer, der beretter om liv og død på hospitalet i Hillerød omkring forrige århundredeskifte. De venter på at blive afhentet af medarbejdere fra Rigsarkivet, og når det sker, så er det også et endegyldigt farvel til de sidste fysiske spor efter Centralarkivet på Nordsjællands Hospital.

- Selvfølgelig kan man blive lidt vemodig af at tænke på det, men omvendt er det jo en funktion, der ikke længere er brug for. Vi har gjort vores arbejde godt, men når alt er elektronisk, så det helt naturligt og helt ok, at det nu er slut. Men jo, personligt er det da lidt trist, siger Bente Charlotte Andersen.

Hun er sammen med kollegerne Anne Gunther Christensen og Kirsten Petersen de sidste tilbageværende medarbejdere i arkivet, der et par dage endnu har til huse i kælderen under hospitalet i Hillerød.

Fra skråskrift til EPJ

Patienternes data og journaler er i dag helt elektroniske, men det er trods alt en relativ ny ting. Inden 1994 var journalen papirbåren. Først efter 1994 begyndte de første spæde skridt mod smartere journalføring – først med mikrofilm og gradvist mere og mere elektronisk frem til 2017, hvor Sundhedsplatformen blev indført og alt kunne hentes på skærmen.

Kirsten Petersen har været i Centralarkivet, siden hun startede som sommerferievikar i 1987. Sammen med sine to kolleger overgår hun til andre opgaver i Akutafdelingen, som Centralarkivet er organiseret under.

- Da vi var flest, var vi 16 ansatte, og der var liv og larm i arkivet. Nu er der historie og nostalgi tilbage, men vi har haft lang tid til at vænne os til tanken, så jeg er også helt afklaret med det. Dagen efter Sundhedsplatformen var indført, blev her pludseligt meget stille, og siden har vi brugt tiden på at gennemgå og skanne det sidste journalmateriale, og nu er det så slut, siger Kirsten Petersen.

Forsvinder ikke helt

Centralarkivet er underlagt arkivloven, og der er strenge regler for, hvilke oplysninger på patienterne, der skal gemmes og i hvor lang tid. Også fra årene før, at al patientdata blev elektronisk.

- Derfor består funktionen alligevel på en måde, fordi vi stadig skal kunne skaffe oplysninger til blandt andet forsikringer og forskning. Så mailadressen bevares, men det fysiske arkiv lukker og slukker, siger Bente Charlotte Andersen.