Patienternes Pris på Nordsjællands Hospital

Har du haft en god oplevelse som patient eller pårørende på Nordsjællands Hospital? Så kan du nu indstille en afdeling til Patienternes Pris.


- Med prisen her ønsker vi at sætte fokus på de gode patientoplevelser. Det er spændende at høre, hvad patienter og pårørende værdsætter og som vi skal gøre mere af. Samtidig vil vi gerne anerkende de afdelinger, der gør alt for, at patienter og pårørende oplever, at de er i gode hænder, siger hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth.

Dommerkomitéen vil i sin udvælgelse lægge vægt på, at forløbet har været tilrettelagt ud fra patientens behov samt at patienten og de pårørende har oplevet en imødekommende, respektfuld og klar kommunikation med personalet.

Vinderen af prisen får 20.000 kroner, som skal anvendes til yderligere forbedringer til gavn for patienter og pårørende.

Patienter og pårørende kan indstille en afdeling elektronisk her på hjemmesiden: www.nordsjaellandshospital.dk/PatienternesPris.

Der er åbent for indstillinger frem til 17. oktober 2014. Prisen overrækkes ved hospitalets partnerskabskonference, som afholdes 27. november 2014.

Nordsjællands Hospital består af hospitalerne i Hillerød, Frederikssund samt Sundhedshuset Helsingør og Montebello i Spanien. Afdelinger og afsnit på alle matrikler kan indstilles til prisen.

Yderligere information: Hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth.

Redaktør