Nyuddannet og omsorgsfuld hjertesygeplejerske vinder Patienternes Pris

​Sygeplejerske fra Kardiologisk Afdeling Emilie Emma Jakobsen løber afsted som vinder af Patienternes Pris 2018.

Vent...

Sygeplejerske Emilie Jakobsen modtager Patienternes Pris 2018

Nordsjællands Hospital har modtaget i alt 301 indstillinger, og for andet år i træk, har patienter også kunnet indstille enkeltpersoner til Patienternes Pris. 

I en indstilling fra en patient står der blandt andet om hjertesygeplejerske Emilie Jakobsen: "Emilie gjorde under mit 8 dages indlæggelse en ekstraordinær indsats for at sætte mig ind i aspekterne omkring en pacemakeroperation, og hun var utrolig aktiv medvirkende i en behandling af stor menneskelig værdi, og på fagligt højt niveau."

Allerede 10 måneder efter færdiggørelsen af sit studie, modtog Emilie nomineringen til Patienternes Pris. Emilies egen reaktion på at vinde prisen lød blandt andet på: "Jeg har kun været sygeplejerske i et år og jeg er utrolig stolt og beæret. Afdelingen har virkelig bakket mig op, hvor der har været plads til rigtig god oplæring."

Med prisen følger 20.000 kroner som skal gå til at forbedre patienters oplevelse i Kardiologisk Afdeling.

Dommerkomiteens ord til Emilie Jakobsen

Sygeplejerske Emilie Jakobsen har formået at give patienterne oplevelser ud over det sædvanlige og det forventede. Emilie anerkendes for en faglig grundighed, dygtighed og et nærvær.

Patienterne fortæller om en behandling båret af menneskelige værdier, hvor især en Emilie anerkendes for et fagligt højt niveau.

Emilie beskrives som en fagperson, der har evne til at indleve sig i patienternes specifikke situation og som yder støtte under hele indlæggelsen.
Det er uden tvivl en medarbejder, som vi er stolte af at have på Nordsjællands Hospital og som afdelingen sætter pris på.

Nominerede til Patienternes Pris 2018

Nominerede til prisen er valgt ud fra nøgleord som nærvær, åbenhed, inddragelse, imødekommenhed, respekt, værdighed og dialog. Følgende herunder var også nomineret til prisen:
  • Overlæge Helge Bonde fra Ortopædkirurgisk Afdeling
  • Øre-, Næse- og Halsafdelingen
  • Neurologisk Afdeling
  • Overlæge Hella Danø, sygeplejerskerne Anne Svankjær, Mette Büchler, Julie Kasting og ledende overlæge Thomas Broe Christensen fra Onkologisk og Palliativ Afdeling
Også et stort tillykke skal lyde til de nominerede. Læs mere om de nominerede her på hjemmesiden.

Fakta

Det er 5. år i træk, at Nordsjællands Hospital uddeler Patienternes Pris. I alt har 301 patienter og pårørende indstillet afdelinger, afsnit og medarbejdere i perioden marts til oktober 2018.

Det er en kvalificeret dommerkomité, der har stået for udvælgelsen af vinderen. Ud over hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth består komitéen af Direktør Morten Freil, Danske Patienter, Direktør Inge Kristensen, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Lokalformand Bent Kaufmann, Røde Kors og Patientrepræsentant Sten Kallenbach. Læs mere om dommerkomitéen her på hjemmesiden.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor