Nu er vi i gang

​NCC har underskrevet den endelige kontrakt som hovedentreprenør, og opførsel af Nyt Hospital Nordsjælland er i gang. 

Vent...
Det samlede byggeteam, altså Nyt Hospital Nordsjælland, NCC og projektets arkitekter, har brugt perioden efter sommerferien på at finde tekniske og metodemæssige optimeringer, og NCC er gået i gang på grunden med selve bygge- og anlægsopgavens første fase. I den kommende tid vil NCC bl.a. opføre et byggehegn og en skurby på grunden. Den samlede byggeperiode forventes at vare fire år.
 
Hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth er glad for nyheden om denne store milepæl. “Det er en enorm og kompleks opgave at planlægge byggeriet af så stort et hospital. Det er dejligt, at de sidste ting nu er faldet på plads, og NCC er gået i gang med at lægge fundamentet for vores nye smukke rammer”, siger hun.
 
Med det nye hospital følger en ambition om at skabe rammer for patienterne og personalet, der er noget ud over det sædvanlige. Med fokus på arkitektur, naturmaterialer og udsyn til naturen adskiller projektet sig markant fra andre hospitalsbyggerier. Forskning viser b.la., at udsyn til naturen kan være med til at reducere patienters behov for medicin og indlæggelse, og at pauser i hospitalshaver kan øge medarbejdernes velvære. 
 
Du kan læse mere på regionh.dk/nhn (åbner i nyt vindue)
Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor