Montebello fejrede 40 års jubilæum

Efter ønske fra borgmesteren i Benalmádena, hvor Montebello ligger, blev der taget billede, hvor alle ansatte er samlet med hende og andre myndighedspersoner fra byen.


​Torsdag den 3. april fejrede Montebello i Spanien 40 års jubilæum. Montebello, der startede som nervesanatorium, drives nu af Nordsjællands Hospital som en del af Region Hovedstadens tilbud til patienter fra hele landet med behov for genoptræning.

Dagen startede med festligt morgenbord for de 100 patienter der nu opholder sig på Montebello og gik slag i slag til receptionen for patienter, medarbejdere og indbudte gæster om eftermiddagen.

Til receptionen holdt blandt andet borgmesteren fra Benalmádena og vicedirketør Peter Mandrup Jensen tale.

I anledning af jubilæet vil der i maj måned blive holdt åbent hus for byens borgere og andre interesserede.

Yderligere oplysninger: afdelingsleder for Montebello, Jette Søe, jette.soe@montebello.es

Redaktør