Lægelig videreuddannelse i fokus

​Læring foregår hver dag og hele tiden. Under temaet "Læring i hverdagen" var over 100 yngre uddannelsessøgende læger, uddannelsesansvarlige overlæger og yngre læger samlet til en hel dags fælles kompetenceudvikling. 

Vent...

Med fokus på at udnytte almindelige hverdagssituationer til læring var der lagt op til et spændende program med oplæg fra eksterne om feedback-metoder og simulationstræning i hverdagen. Den 24. september var læring det eneste på punkt på dagsordenen i Auditoriet i Hillerød.

-Det er dejligt at se så mange uddannelsessøgende læger få mulighed for at tage en dag ud af klinikken og fordybe sig i emner som feedback-metoder og systematisk in-situ-læring, fortæller næstformand i LVU, overlæge Randi Beier-Holgersen, der styrede deltagerne sikkert igennem dagen. 

To af deltagerne, lægerne Mia Østergård og Stine Hangaard fra Radiologisk Afsnit på Billeddiagnostisk Afdeling, tog især godt imod de praktisk anvendelige værktøjer, som dagens oplæg inspirerede til.

-Vi blev præsenteret for mange gode værktøjer, man kan tage og bruge direkte i vores kliniske hverdag. For eksempel en metode til hvordan man laver en feedback-plan. Den metode har vi allerede kunnet oversætte til en konkret plan, vi kan bruge i samarbejdet med vores kliniske vejledere. Det er et værktøj, som vi ellers ikke ville have fundet frem til, fortæller de.

Se fotos af simulationstræningen i SimNord 

Deltagerne fik også mulighed for at besøge hospitalets egen simulationsenhed SimNord, hvor der var mulighed for at prøve kræfter med simulationstræning ud fra forskellige temaer faciliteret af hospitalets kliniske afdelinger.




Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor