2014 giver ændringer i topppen

Peter Mandrup Jensen bliver ny vicedirektør på Nordsjællands Hospital fra 1. februar 2014.

Det sker som konsekvens af organisationsændringer i Region Hovedstadens administration og den samtidige ændring i hospitalsdirektionen efter vicedirektør Gert Hagelskjærs fratrædelse.

Peter Mandrup Jensen kommer hertil senest fra en stilling som økonomidirektør i Region Hovedstaden.

Herudover er det besluttet, at projektdirektør Henrik Schødts, som har det overordnede ansvar for byggeprojektet ’Nyt Hospital Nordsjælland', fra 1. februar 2014 indgår som medlem af hospitalsdirektionen med sin portefølje.

Herefter udgøres hospitalsdirektionen af: hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth vicedirektør Leif Panduro Jensen, vicedirektør Peter Mandrup Jensen samt projektdirektør Henriks Schødts.

I løbet af foråret slås den sidste af de fem stillinger i hospitalsdirektionen op, Denne stilling forventes besat efteråret 2014 med en vicedirektør med sundhedsfaglig baggrund.

Yderligere oplysninger: hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth, bente.ouroe.roerth@regionh.dk

Redaktør