​Tone, der er barselssygeplejerske, er en af de dygtige undervisere, der skal afholde virtuel fødselsforberedelse.

Fødselsforberedelse fra sofaen

​Fra i dag 24. februar, tilbyder Nordsjællands Hospital som det første hospital i Region Hovedstaden virtuel fødselsforberedelse.

Vent...

Der kan være mange spørgsmål og bekymringer, hvis man er vordende forælder. Traditionelt er de mange relevante spørgsmål blevet besvaret ved de forskellige besøg på hospitalet og til fødselsforberedelsen. Men grundet corona har det ikke været muligt at tilbyde fødselsforberedelse - før nu.

Fødselsforberedelse fra sofaen 

Fødselsforberedelserne foregår via Teams, som mange har lært at kende under nedlukningen. Det er håbet, at dialogen og de gode spørgsmål fra de traditionelle fødselsforberedelser flytter med over i det virtuelle univers.

- Vores jordemødre og barselssygeplejersker stiller spørgsmål undervejs til de gravide og deres partner, som hjælper dem på vej mod fødslen og den første tid med deres nyfødte og der vil være mulighed for de kommende forældre også at stille spørgsmål til jordemødre og barselssygeplejersker undervejs i webinaret, siger Mille Sundquist der er vicechefjordemoder på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling.

De kommende forældre deltager via et link hjemme fra sofaen, sommerhuset eller hvor der er en stabil netforbindelse. Og hvis en partner ikke lige har mulighed for at deltage, kan vedkommende se det online de efterfølgende syv dage.

Stil spørgsmål ved hjælp af chatfunktionen

Webinarene faciliteres af dygtige jordemødre og barselssygeplejersker, der i forvejen har undervisningserfaring og som har været på kursus i at formidle via webinarer. De kommende forældre kan altså helt trygt stille alle de spørgsmål, de har lyst til via chatfunktionen i teams.

Forventningen er, at der vil være en 40-50 deltagere ved hvert webinar.

Praktisk info        

Alle gravide får et brev fra hospitalet med et link til teams og ved nakkefoldsskanningen får alle gravide en flyer i hånden. Derudover hænger der plakater i venterummet.

Webinarene består af to moduler og afholdes hver onsdag fra uge 8:

  • Modul 1: Graviditet & Fødsel (32.-34. graviditetsuge)
  • Modul 2: Det nyfødte barn & De nybagte forældre (34.-36. graviditetsuge)​


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor