Det kan spare patienterne både tid og unødige smerter at blive lokalbedøvet fremfor at skulle i fuld bedøvelse. Og står det til afdelingslæge Christian Steen Hansen fra Anæstesiologisk Afdeling, bør flere patienter kunne nøjes med en nerveblokade med lokalbedøvelse inden en ortopædkirurgisk operation. Som fellow vil han det næste halve år sætte fokus på emnet. 

Færre patienter i fuld bedøvelse

​At optimere brugen af lokalbedøvelse fremfor fuld bedøvelse inden en ortopædkirurgisk operation er fokus for afdelingslæge Christian Steen Hansens fellowprojekt på Anæstesiologisk Afdeling. 

Vent...

Det kan spare patienterne både tid og unødige smerter at blive lokalbedøvet fremfor at skulle i fuld bedøvelse, som ellers koster hospitalet dyrebar tid og ressourcer. Derfor arbejder læge Christian Steen Hansen på at forbedre praksis, så flere patienter kan nøjes med en lokalbedøvelse med nerveblokader inden en ortopædkirurgisk operation.

-Når man bedøver med regional anæstesi, bedøver man kun den del af kroppen, der skal opereres. Patienterne behøver derfor ikke at være fastende inden operationen, hvilket er godt for alle, men især for patienter med sukkersyge, da forløbet dermed påvirker deres blodsukker og sukkersygebehandling mindst muligt, siger Christian Steen Hansen.

Sparer tid for anæstesisygeplejerskerne og i opvågningen

Med en lokalbedøvelse kan patienterne gå direkte fra operationsstuen tilbage til afdelingen eller hjem, og de skal ikke igennem et opvågningsforløb, hvor nogle ellers vil kunne opleve smerter, ubehag og kvalme, fortæller Christian Steen Hansen. Der er derfor mulighed for betydelig fleksibilitet for patienten og hospitalet ved at tilbyde patienterne operation med regional anæstesi.

-Vi sparer dyrebar tid for anæstesisygeplejerskerne, fordi de ikke behøver være til stede under operationen, som de jo ellers er, når patienterne får en fuld bedøvelse. Vi sparer også tid og plads i opvågningsafsnittet, når patienterne ikke skal komme her efter operationen.

Fellowships giver værdi for både patienten og hospitalet

Christian Steen Hansen ser det som et privilegie at få lov til at arbejde intensivt og i dybden med et projekt som dette.

-Jeg synes, Nordsjællands Hospital rammer plet ved at prioritere disse fellowforløb. Det er en spændende ny verden af begreber og værktøjer, der åbner sig, og jeg oplever, at vi igennem rækken af læringstræf meget hurtigt er blevet klædt godt på til at kunne arbejde med vores forbedringsprojekter. Jeg er sikker på, at afdelingerne og hospitalet også på den længere bane kommer til at profitere at de erfaringer, vi gør os i vores fellowships, siger han.​



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor