- Med Vivian har hospitalet fået en meget kvalificeret ledende oversygeplejerske, der igennem lang tid har bevist sit værd både i den daglige drift og i udviklingen af hospitalet, og jeg glæder mig til, at fortsætte det stærke samarbejde, siger vicedirektør Jonas Egebart.
Vivian Møller Hansen har 30 års erfaring bag sig som sygeplejerske i hovedstadsområdet, først på Herlev Hospital og siden 2002 i Nordsjælland. Hun er uddannet sygeplejerske i 1989, og har bl.a. en diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse. Hun kommer fra en stilling som afdelingssygeplejerske i afdelingen, hvor hun også har fungeret som konstitueret ledende oversygeplejerske siden juni 2019.