Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​12-årige Agnes ville gerne have et større udvalg af spil, men hun er enig i, at skærmen er et godt tilbud. - Det er smart, at den sidder på en arm, for jeg er blevet opereret i maven, så jeg kan ikke så godt ligge med en iPad i sengen, forklarer hun. Foto: Karen Grønkjær.

En skærm tilpasset de yngste patienter

​Børne- og Ungeafdelingen har sammen med Innovationsteamet på Nordsjællands Hospital afprøvet patientskærme med et særligt design og indhold til børn, unge og forældre. Patientskærmene bliver et fast element på sengestuerne på det nye hospital. 

Vent...

- Det er ekstremt kedeligt at ligge her, så det er dejligt, at der er et underholdningstilbud, siger 17-årige Zoe, der er patient på Børne- og Ungeafdelingen.

Afdelingen har netop sammen med hospitalets innovationsteam gennemført et testforløb af patientterminaler med indhold og design målrettet børn, unge og deres forældre. Skærmene skal bruges til at understøtte indlæggelsesforløbet med bl.a. underholdning, afledning, vejledning og madbestilling.

Zoe navigerer intuitivt rundt på skærmen, som er monteret på et lille rullebord ved siden af sengen. På det nye hospital kommer patientterminalen til at sidde på en arm over sengen. Det er især spillene, der har fanget hendes opmærksomhed: Sudoku, skak og et labyrintspil.

- Vi kom hurtigt ud ad døren, da jeg blev indlagt akut, så vi nåede ikke selv at få underholdning med, fortæller hun og er også glad for muligheden for at streame film fra eksempelvis Netflix.

Et godt tilbud der afleder ta​nkerne

Testen viser, at både patienter og medarbejdere er glade for løsningen.

- Det er et rigtig godt redskab. Alt, hvad der kan aflede tankerne fra ventetid, blodprøver og medicin, er kærkomment. Det er dejligt, at vi faktisk er dækket ind fra sundhedsvæsenets side og ikke forventer, at børnene skal bruge forældrenes telefoner til afledning, siger sygeplejerske Nadia Vigsø Rasmussen fra Børne- og Ungeafdelingen, der har været med til at udvælge indhold til skærmen.

 

Sygeplejerske Nadia Vigsø Rasmussen fra Børne- og Ungeafdelingen demonstrerer H.C. And, der er udviklet af Odense Universitetshospital for at lære de yngste patienter om, hvad der sker på hospitalet. Foto: Karen Grønkjær.

Hun fremhæver blandt andet en smerteskala, som forældre kan bruge til at tale med deres børn om, hvordan de har det, og 'H.C. And', der er et spilunivers, som lærer børn om, hvad der sker på hospitalet.

- Madbestilling er noget, vi gerne vil tilbyde, men som bliver nedprioriteret, når vi har travlt. Derfor er det rigtig dejligt, at det også er tilgængeligt på skærmen.​​​​



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden