Ekstra million kroner til overvægtige børn og unge

​Regionsrådet har afsat en million kroner i budgettet for 2019 til ambulatoriet for overvægtige børn og unge og det er noget, som Børne- og Ungeafdelingen ser frem til.

Vent...
Ud over, at de overvægtige børn og unge kæmper med vægten og muligvis med drillerier i skolen, er der ofte en fælles kamp i familien for at få det nødvendige overskud til at ændre på familiens livsstil.

Derfor er ønskescenariet, at de ekstra penge i større grad kan gå til at tilføre flere timer til fx diætist, psykolog og socialpædagog til ambulatoriet, sådan at der i behandlingen bliver mere tid til at rumme det sociale og rent menneskelige aspekt ved overvægt. Overlæge Birgitte Højgaard Roikjer uddyber:

 - I ambulatoriet har vi fokus på både at ændre familiens livsstil og på at øge selvværdet hos barnet eller den unge. Mange overvægtige børn og unge er nemlig ensomme og bliver mobbet i skolen på grund af deres vægt. Derfor at det vigtigt, at vi kan tilbyde rådgivning og behandling, som går hele vejen rundt.

Overvægtige børn og unge er i risikozonen for at udvikle fedtlever, forhøjet blodtryk og type 2-diabetes. Hvert år behandler overvægtsambulatoriet ca. 450 svært overvægtige børn og unge.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor