Gå til hovedindhold

​​- Det er en samtale, hvor man lytter til hinanden, og det kan de fleste altså finde ud af. Som læger overbringer vi jævnligt meget triste nyheder og tro mig: det er sværere at fortælle om en svær tumor, end at tage en samtale om fremtiden. Alligevel så kan en samtale om fremtiden for nogle virke uoverskuelig, fortæller Michael Broksgaard. Foto: Thomas Schytz Larsen

Den vigtigste samtale har krævet en kulturændring

​En samtale med den ældre skrøbelige patient om ønsker for fremtiden er indiskutabelt en god idé. Det har dog ikke været ligetil at implementere det i hverdagen på Nordsjællands Hospital.

Vent...

​- Vi er lykkedes med noget meget vigtigt, men jeg må også indrømme, at det ikke har været så let, som vi måske havde troet.

Ordene er Michael Broksgaards. Han er ledende overlæge på Neurologisk Afdeling og sidder i styregruppen for Samtalen i tide – en samtale om fremtiden - et koncept for systematisk og dokumenteret samtale med skrøbelige patienter om ønsker for fremtiden.

- At det er en god idé, at vi tager samtalen med patienten og tør stole på, at patienten er ekspert i sit eget liv, har jeg svært ved at se argumenterne imod.

Notatet, der kommer ud af samtalen, deles med den praktiserende læge og kommunen og kan bruges som udgangspunkt for både behandling og videre samtale med patientens egen læge.

Siden 2023 er konceptet blevet rullet ud på sengeafsnittene på Nordsjællands Hospital og er i dag i drift.

De erfarne bliver usikre

Men udrulningen har ikke været uden bump på vejen, og det har krævet tålmodighed og vedholdenhed fra ledelserne at få en samtale om fremtiden ind som et naturligt element i hverdagen.

- Jeg mærkede også selv tvivlen, da jeg første gang blev præsenteret for konceptet: Hvorfor er det her relevant? Tager det ikke tid fra selve behandlingen? Mine første samtaler var nok også lidt kiksede, men med støtte i vores materiale og med lidt erfaring, vil jeg ikke undvære det i dag, fortæller Michael Broksgaard.

Nogle læger - måske med en overvægt af de mere erfarne - er også usikre på, om de har de rette kompetencer, og det har været en øjenåbner for projektgruppen, fortæller cheflæge Christian Søborg, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling:

- Det, at vi stiller helt åbne spørgsmål til sådan en samtale uden at vide, hvor de nødvendigvis fører hen i forhold til den videre behandling, er for nogle et nybrud. Du kommer fra at være superekspert i sygdomme og behandling til at være en novice i patientens liv, og det skal man selvfølgelig øve sig i, siger han.

Sænk barren

En samtale om fremtiden med den ældre sårbare patient kan virke banal, men faktum er – her to år efter lanceringen – at det for nogle læger var en helt anderledes måde at bruge sin lægerolle på.
Derfor er rådet også at tage lægernes eventuelle indvendinger seriøse, men på samme tid holde fast i, at man gør det for patientens bedste:

- Vi har undervisning i samtalen, og alle samtaler tager udgangspunkt i et støtteark med spørgsmål, som både sundhedspersonalet og patienten kan forberede sig på, siger Christian Søborg.

- Ja, og så handler det også om at sænke barren for, hvad det handler om. Det er en samtale, hvor man lytter til hinanden, og det kan de fleste altså finde ud af. Som læger overbringer vi jævnligt meget triste nyheder og tro mig, det er sværere at fortælle om en svær tumor, end at tage en samtale om fremtiden. Alligevel så kan en samtale om fremtiden for nogle virke uoverskuelig, fortæller Michael Broksgaard. 

En succes på trods

Men hvor er konceptet så nu? Er alle udfordringerne ved at få konceptet implementeret løst?

- Nej. Der er stadig tale om en kulturændring, og det kræver, at vi bliver ved med at holde fokus, hvis vi skal fastholde de gode takter. På vores afdeling har vi gjort samtalen til en del af vores morgenkonferencer og vores stuegang, og langsomt, men sikkert er det blevet noget, som vi bare gør, uden at stille så mange spørgsmål, siger Michael Broksgaard og suppleres af Christian Søborg:

- Jeg er overrasket over, at det har taget så lang tid at implementere, og skulle jeg gøre noget anderledes, så skulle vi i højere grad have ændret mindsettet hos personalet, inden vi blev operative, for vi undervurderede nok, hvor stor en kulturændring, det var. Men jeg vil ikke tøve med at kalde Samtalen i tide for en succes. Ikke mindst for patienterne.

 

Fem gode råd til implementering

  • Sørg for en stærk ledelsesopbakning i hele organisationen – og undervurder ikke, at kulturændringer tager tid.

  • Hold fokus på formålet og meningsfuldheden – og kommuniker det løbende.

  • Få patientens stemme frem så tidligt som muligt – og brug læring om, hvad der er en god samtale for patient (og pårørende).

  • Prioriter tid til forberedelsesfasen - få alle med, og giv tid til lokale drøftelser og implementering.

  • Gør samtalen så konkret og let at gå til som mulig – tilbyd kurser samt redskaber, der bidrager til et fokus på patientens værdier og ønsker.



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden