Automatiseret senge- og madrasvasker kommer til sommer

​Henover sommeren vil der i sengecentralen blive installeret en automatisk senge- og madrasvasker, som forventes at blive taget i brug i løbet af efteråret.

Vent...

​Fra venstre: Christian Skodsborg (indkøbskonsulent fra Regionen), Sander Hummeling (Weber Hospitals Systems, Global Sales Director), Jesper Brandt (driftschef i FM), Erik Sierkstra (Weber Hospitals Systems, CEO) og Per Kampler (CEJ, teknisk chef Plan og Byg).

Sengevaskeren bygger på en fuldautomatisk robotløsning med VDS system (Validated Desinfection System) og Nordsjællands Hospital er det første danske hospital, der tager sådan en løsning i brug.

- We are very proud of finally have signed the contract to deliver the VDS. With the VDS we will start cleaning and disinfecting all the beds and mattresses. A result will be that we are increasing safety for the patients, visitors and employees of the hospital, siger salgschef Sander Hummeling fra den hollandske virksomhed Weber Hospitals Systems, der leverer den automatiske senge- og madrasvasker.

Den automatiske senge- og madrasvasker kommer til at sikre en ensartet kvalitet af rengøringsniveauet af sengene og madrasserne og bidrage til at smitteveje effektivt kan bremses.

- Det vil også give Facility Management og Center For Ejendomme erfaring med at drifte en senge- og madrasvasker, da det er planen at det nye hospital også skal have en automatisk senge- og madrasvasker. Derudover vil vi kunne indhente data i forhold til produktionen i sengecentralen således at vi har den rigtige kapacitet når vi flytter ind på det nye hospital, siger driftschef Jesper Brandt

Kontrakten med Weber Hospitals Systems blev underskrevet i januar og selve udbudsprocessen har været i samarbejde med Herlev og Gentofte Hospital.

Spørgsmål

Kontakt driftschef Jesper Brandt
Telefon: 48 29 56 36
Send en mail til Jesper Brandt


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor