Anne-Sofie Wezelenburg (38) vil som chefsygeplejerske på Øre, Næse og Halsafdelingen på Nordsjællands Hospital fremover indgå i afdelingsledelsen sammen med cheflæge Hannele Maria Tuovinen.
Anne-Sofie Wezelenburg kommer fra en stilling som oversygeplejerske på dagafsnittet for børn og unge med spiseforstyrrelser, Region Hovedstadens Psykiatri, og har forinden høstet ledererfaringer gennem flere år på Rigshospitalets Afsnit for børn og unge med kirurgiske sygdomme i ansigt, knogler og led.
Derudover har hun faktisk også en fortid som sygeplejerske, og implementerings- og forbedringsspecialist på Børne- og Ungeafdelingen på netop Nordsjællands Hospital.
- Jeg kommer med en solid ledererfaring fra netop Øre-, Næse- og Halsspecialet, og jeg glæder mig til sammen med medarbejderne og det øvrige hospital at arbejde videre med at skabe de bedste rammer og tilbud for patienterne og en attraktiv arbejdsplads for medarbejderne, siger Anne-Sofie Wezelenburg.
Anne-Sofie Wezelenburg er uddannet sygeplejerske fra 2010 og har desuden en kandidatgrad i sygepleje.