Gå til hovedindhold

​Foto: Jeppe Carlsen

Forsøg: Akutberedskabet overtager lægevagt i Helsingør og Frederikssund i tre måneder

​For at sikre en bedre udnyttelse af de ressourcer og kompetencer, som lægevagten i Helsingør og Frederikssund har, er det i Region Hovedstaden besluttet at lave en prøvehandling, hvor lægevagterne bliver knyttet til Akuttelefonen 1813 hos Akutberedskabet.​

Vent...

- Vi vil teste, om det er muligt at udnytte, at der i nogle perioder i akutklinikkerne er meget få patienter. Den ledige tid skal lægerne som et forsøg nu bruge til at svare telefonopkald til 1813. Det giver god mening at bruge ressourcerne bedst muligt uden at gå på kompromis med tilbuddene i Helsingør og Frederikssund, fortæller vicedirektør på Nordsjællands Hospital Thomas Houe.​

​Prøveperioden begynder den 4. november og løber i tre måneder. 

40 læger udlånes til Akutberedskabet

De nuværende lægevagtordninger i Helsingør og Frederikssund tager imod borgere i lokalområdet, der bliver henvist fra Akuttelefonen 1813 med mindre skader og sygdom.​


I prøveperioden vil de 40 læger, som er tilknyttet akutklinikkerne, være udlånt til Akutberedskabet. Det betyder, at lægerne på lægevagterne kan besvare opkald på Akuttelefonen 1813, hvis der er tidsrum, hvor de ikke har patienter, de skal se. 


- Vi glæder os til at afprøve en model, som både vil være til glæde for patienterne og medarbejderne på 1813-telefonen, som får nogle stærke kompetencer med på holdet. Et øget og smidigere samarbejde kan gavne alle, og nu prøver vi det af og bliver nogle erfaringer rigere, siger cheflæge i Akutberedskabet Kim Arvid Nielsen.​

Evaluering i 2025 

Prøvehandlingen vil blive evalueret i starten af det nye år i forhold til kvalitet, økonomi og organisering, og så vil Region Hovedstaden beslutte, hvad organiseringen skal være fremover.  


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden