Kortlægning af data fra alle indlagte med COVID-19 i foråret kan gøre fremtidig behandling smartere og mere robust. Det var målet, da forskere fra Nordsjællands Hospital og Roskilde Universitet satte sig for at undersøge, hvad der kendetegnede de indlagte patienter under første COVID-bølge baseret på data fra alle infektionsmedicinske afdelinger i Danmark.
Studiet er offentliggjort i det internationalt anerkendte tidsskrift BMC Infectious Diseases.
Alder, køn og andre sygdomme
Det er alder, køn og andre underliggende sygdomme, der har stor betydning for patienternes forløb efter COVID19-indlæggelse, viser studiet. På baggrund af dataanalyse af de COVID-indlagte patienter fra første bølge har forskerne kunnet identificere en række faktorer, der kan have betydning for, om patienten får et meget alvorligt eller mildere forløb med COVID-19.
Ud over de ældre og mænd finder studiet, at patienter, som har andre sygdomme samtidigt med COVID eller som lider af betændelsestilstande eller nedsat nyrefunktion kan blive ramt hårdere af virussen og have større behov for indlæggelse på intensivafdelinger.
Studiet, der er forankret på Nordsjællands Hospital, har gennemgået prøver, analyseret dødelighed og behov for intensiv terapi blandt 2431 indlagte patienter fra 27. februar til 8. juli 2020. Studiet er et af de mest omfangsrige af sin art i Danmark
- Vi har fået en meget fyldestgørende karakteristik af de patienter, der var indlagt under epidemiens første bølge. Studiet bekræfter, at de ældre er den mest sårbare gruppe, og at der er en svag overrepræsentation af mænd blandt de patienter, der oplever et svært forløb, siger læge, ph.d. Jon Gitz Holler, som står i spidsen for studiet. Han arbejder til daglig på Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling på Nordsjællands Hospital.
Store datamængder tegner billedet
Maarten van Wijhe er post.doc. på Roskilde Universitet og medforfatter. Han har været central i arbejdet med det store statistiske analysearbejde i studiet og i bearbejdningen af data fra danske registre.
- Danske registre er en vigtig ressource til at gennemføre det, vi kalder epidemiologiske studier, dvs. studier som hjælper os til at forstå, hvordan sygdomme rammer på befolkningsniveau. Med de her ressourcer er vi blevet klogere på COVID-19, som er en alvorlig sygdom, vi ikke kendte noget til i foråret, siger Maarten van Wijhe.
- Den store gennemgang af data har givet os et indtryk, af hvilke patienter, som er i risiko for at få et svært forløb ved indlæggelse med COVID-19. Vi har fået mere viden om, hvad vi som læger skal holde øje med, og hvornår risikoen for svære sygdomsforløb er større. Vores data er også brugbar, når vi skal se på fremtidige bølger af COVID-19, og hvordan vi bliver bedre til at behandle patienternes, siger Jon Gitz Holler.
Fakta om studiet:
· 2431 indlagte i perioden fra 27. februar til 8. juli 2020
· Knap 15% havde behov for indlæggelse på intensiv afdeling
· Knap 19% døde indenfor 30 dage
· Alder, mandligt køn og mængden/graden af eksisterende sygdom (komorbiditet) var associeret med øget dødelighed.
· Blodprøver taget ved indlæggelse som udtrykte Inflammation/betændelse, påvirket knoglemarv og nyrefunktion var associeret med øget dødelighed og øget behov for indlæggelse på intensiv. 4