Vi vil gerne høre din mening

​Besøger du et hospital i perioden fra august til og med oktober 2017? Så modtager du måske et spørgeskema med digital eller almindelig post i løbet af efteråret. Det håber vi, du vil besvare.

Lad dine erfaringer komme andre til gode

Dine oplevelser som patient er værdifulde for os - og det kan komme andre patienter til gavn, at du fortæller os om dem. Derfor håber vi, du vil hjælpe os ved at besvare det spørgeskema, du måske modtager, efter du har besøgt vores hospitaler.

Som patient har du en unik viden om, hvordan det er at være patient. Du ved fx, hvad der er vigtigt for dig som patient, og du kan besvare spørgsmål om, hvad du synes, der fungerer godt, og hvad du ønsker, der kunne laves om.

​Dine erfaringer skal hjælpe med at forbedre kvaliteten på hospitalerne, og måden vi kommunikerer på. Derfor har vi brug for så mange input og ærlige meninger som muligt.

Tiden, du bruger på at besvare spørgeskemaet, har stor værdi for kommende patienter. 

På forhånd tak!

Det er Danmarks fem regioner, der står bag undersøgelsen.  


Redaktør