Tillykke til årets nefrologiske sygeplejerske

​Dialysesygeplejerske Helle Sparre fra Endokrinologisk og Nefrologisk Afdeling er årets nefrologiske sygeplejerske. 

Vent...

Prisen gives til en sygeplejerske, der gør en ekstra indsats for patienter med nefrologisk sygdom og deres pårørende og i år var det Helle Sparre, der blev hædret af Fagligt Selskab for Nefrologiske Sygeplejersker. Afdelingssygeplejerske Ole Hyrd-Hansen er ikke overrasket:

 - Helle har altid med stor entusiasme arbejdet målrettet med at give så meget frihed som muligt tilbage til patienterne. En frihed som ikke tages for givet, når man som dialysepatient skal på hospitalet tre gange om ugen for at dialysere.

Senest er Helle Sparre gået forrest i etableringen af Selfcare; et dialyseafsnit, hvor kroniske hæmodialysepatienter selv kan stå for behandlingen på hospitalet. Det betyder, at patienterne kan dialysere oftere og på tidspunkter, der passer den enkelte.

Om at vinde prisen, siger Helle Sparre selv:

- Jeg er utrolig glad, men det er alle patienterne, der burde få en pris. Med Selfcare tager de en stor grad af kontrol tilbage i deres liv. Og så ligger det jo bare i fremtidens sundhedsvæsen, at vi i højere grad bliver rustet til at møde patienterne på deres præmisser, og det er jeg stolt af at være en del af.

Læs mere om prisen på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor