Talebobler og skilte skal guide patienterne

​For at forbedre venteoplevelsen i Akutmodtagelsen bliver patienterne nu hjulpet til at finde og bruge hospitalets servicetilbud. Det sker via imødekommende budskaber opsat på væggene i venteområdet. 

Billede fra akutmodtagelsens nye nudgingtiltag

Patienter, der venter i Akutmodtagelsen, får fremover nemmere ved at finde og bruge hospitalets servicetilbud. Ved hjælp af såkaldte nudging-elementer guides patienterne til at finde de mest basale nødvendigheder, når de venter: et toilet, et koldt glas vand og strøm til mobilen.

- Når du kommer som patient, skal det være så behageligt og trygt som muligt at vente på behandlingen. Derfor er jeg glad for, at vi har udviklet og fået opsat nudging-elementerne, så patienterne nemmere kan finde og benytte sig af de tilbud, vi har, udtaler ledende oversygeplejerske i Akutafdelingen Britt Holmgaard, der er tovholder for projektet. 

Elementerne er fx skilte og talebobler, der er opsat på væggen, der med handlingsorienteret tekst 'puffer' patienterne de rigtige steder hen. Tiltaget skal gøre ventesituationen mere behagelig i en utryg situation og er en del af regionens strategiske indsatsområde Ventet & Velkommen. 


Redaktør